Fortsæt til indhold

Styrelse fastholder kogepåbud i Hornslet

Samfund

Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt at fastholde påbuddet om kogeanbefaling af vandet fra Hornslet Vandværk efter de seneste vandprøver.

Styrelsen og Syddjurs kommune tager igen stilling til kogeanbefalingen, når resultaterne af et nyt sæt vandprøver udtaget i dag foreligger senere på ugen, oplyser Hornslet Vandværk.

Siden udsendelsen af anbefalingen om at koge drikkevandet har Hornslet Vandværk fået foretaget flere vandprøve-analyser af et certificeret prøvetagnings- og analysefirma.

Vandprøverne undersøges for forskellige bakterietyper heriblandt coliforme, e-coli og enterokokker.

E-coli og enterokokker er bakterier, der kan knyttes til tarmkanalen hos dyr og mennesker. Der udsendes kogeanbefaling, så snart der kan måles e-coli eller enterokokker i drikkevandet.

I vandprøverne, der oprindeligt var årsag til anbefalingen om kogning af drikkevandet udsendt 15. juli, blev der fundet det mindst mulige målbare koncentration af enterokokker på tre forbruger-adresser i vandværkets forsyningsområde.

På én af adresserne blev der også måltcoliforme bakterier. Der blev ikke målt e-colibakterier i prøverne.

I vandprøverne fra 17. juli blev der taget i alt 17 vandprøver ved vandværkets boringer, ved rentvandstankene, ved produktionsanlæggene og i alt fem forbruger-adresser i Tendrup, Hornslet og Karlby.

Ingen af disse prøver indeholdt målbart indhold af hverken coliforme, e-coli ellerenterokok bakterier, skriver Hornslet Vandværk.

I vandprøverne fra d. 24. juli blev der taget i alt 13 vandprøver fordelt mellem vandværksinstallationer og syv forbrugeradresser i Tendrup, Hornslet og Karlby.

På én forbrugeradresse blevder målt 1 / 100 milliliter coliform bakterie.

På et af vandværkets tre produktionsanlæg blev der fundet 2/ 100 milliliter coliforme bakterier.

Der blev ikke målt e-coli eller enterokokker i prøverne.

Den 27. juli blev der taget en opfølgende prøve på den forbrugeradresse og det produktionsanlæg, hvor analysen fra den 24. juli havde vist coliforme bakterier.

Denne gang var forureningen med coliforme bakterier på produktionsanlægget forsvundet, mens der stadig kunne måles 1/ 100 milliliter coliform bakterie på den berørte forbrugeradresse.

Der blev ikke målt e-coli eller enterokokker i prøverne.

»Måleresultaterne er således ikke entydige. Det er dog positivt, at der ikke er fundet e-coli og enterokokker siden målingen forud for kogeanbefalingen 15. juli,« lyder det fra Hornslet Vandværk