Når kærligheden møder det modne menneske

Kærlighed i forandring

Vi forandrer os livet igennem. Kærligheden ligeså. Det kender du sikkert godt, for selv om man måske skulle tro, at kærligheden er den samme uanset, om vi er 15 eller 40 år, så forandrer den sig i takt med, at livet forandrer os.

Uanset om det er til det gode eller til det mindre gode.

Vi kan dog også risikere, at kærligheden forbliver den samme stagnerende hæmsko, fordi det ikke er lykkedes os at blive bevidste om det, der kræves for, at vi kan udvikle os i en positiv retning. På den måde er der nogle af os, som altid vil opleve kærligheden som særlig kompliceret.

En ny arena

Det er ingen hemmelighed, at kærligheden ikke har været det nemmeste for mig, og jeg har måtte arbejde ihærdigt for at nå dertil, hvor jeg er i dag. Aldrig har jeg været mere bevidst om, hvem jeg er, og hvad jeg har brug for end nu. Aldrig har jeg hvilet mere i mig selv, end jeg gør nu.

Jeg behøver ikke en mand for at finde tryghed. Den har jeg i mig selv. Jeg har ikke brug for at have en mand liggende ved min side for at føle mig tilpas og tryg, og faktisk må jeg indrømme, at jeg sover bedst alene ved lyden af mit eget åndedræt, min egen snorken og mine egne tanker.

Seksuelt har jeg også prøvet alt lige fra den intense og dybe tantra til de vildeste rollespil, så det er heller ikke dét, der driver mig i armene på en mand.

I stedet er der nu en helt ny arena for mig at udforske. Måske helt almindelig for de fleste, men ikke for mig. Parforholdet i sin reneste form. Uden omsvøb.

Carpe diem

Mit eget kærlighedssår lader til at være helet og jeg er ikke længere bange for at miste.

Mit eventyr i den sydlandske varme denne sommer forenede min familie med kærligheden, og med familiens accept blev min ven således fløjet ind direkte til Barcelonas lufthavn og mødte familiens ældste for første gang. Mødet føltes ganske naturligt og blev på alle måder en succes, som fyldte min familie og mig med en sødme og en lethed.

Følelsen af fællesskab og en indbyrdes forståelse, respekt og accept af, at vi har været et helt liv om at skabe hver vores liv med vaner og med mennesker, som står øverst på vores prioriteringsliste, er det, der for mig giver denne helt specielle ro. En naturlig indforståethed, hvor vi især vægter følelsen af frihed til at gribe dagen. Både sammen og hver for sig.

Modne druer giver den bedste vin

Hvad er det så, der sker med kærligheden, når man når op i alderen? Der er nogle, der påstår, at kvinder over 50 er i deres bedste alder og det bedste sted i livet. Det tænker jeg også må gøre sig gældende for mænd. Det må være lidt som med druer, der har modnet lige tilpas og er blevet tappet til en velsmagende vin. Men ikke at man nogensinde må lade det blive en sovepude at tro, at blot fordi man bliver ældre af alder, så modnes man også automatisk som menneske. Det gør man ikke.

Det kommer ud af bevidsthed og lysten til udvikling. Det kommer til den, der har turde leve tilpas længe til at se livet og kærligheden i et klarere lys. Nu har jeg godt nok selv kun passeret de 45 år, men jeg føler nu på mange måder, det er tid til at høste min vins bedste frugter.