Fortsæt til indhold

Hurtigfærge har stadig problemer: Alle afgange aflyst

En defekt bagbordsmotor sætter al overfart i stå.

Samfund

Fejlen opstod allerede om morgenen torsdag 17. august. Teknikkerne regner ikke med at have fikset problemet i dag eller lørdag 19. august.

Derfor aflyser Samsø Rederi alle afgange i dag og i morgen.

Skaden er større end først antaget. Det oplyser Samsø Rederi på deres Facebook side. Her skriver de også, at alle berørte gæster vil automatisk få deres billetter refunderet.

Færgen sejler normalt fra Dokk1 i Aarhus til Sælvig på Samsø. Hvis man skal til Samsø, sejler færgen fra Hou ved Odder stadig.

Hvis teknikkerne fikser fejlen hurtigere, end rederiet regner med, starter overgangen igen som normalt, oplyser rederiet.