Fortsæt til indhold

Lokal racerkører er med helt i toppen i debutsæson

Udfordrende løbsweekend blev vendt til podieplads for Mikkel Ryberg.

Samfund

Det blev nogle udfordrende dage, som dog endte godt, da Mikkel Ryberg fra Auning tog hul på løbskalenderen for efteråret i Legends Car Cup i weekenden.

I kvalifikationen smadrede Mikkel Ryberg et spidshjul i sin bils bagtøj og samtidig røg der en kadangaksel. Det krævede reparationer til en værdi af omkring 10.000 kroner, og den 21- årige racerkører nåede dermed kun seks omgange i kvalifikationen.

»Det var lige præcis ikke nok til at komme op i top 20, hvor de jo vender feltet til heat 1. Så alle mine konkurrenter startede 1 til 3, hvilket gjorde det ret svært for mig at rykke nogle placeringer op i Heat 1,« fortæller Mikkel Ryberg.

Han endte dog på en fjerdeplads i første heat. Han endte derfor som nummer seks i heatet.

Comeback mod konkurrenter

I andet heat begyndte det at regne kraftigt ned over Jyllands-Ringen, hvor løbet blev afviklet. Ikke just fordelagtigt for den unge racerkører, som i sin debutsæson endnu ikke havde kørt i regnvejr.

Da Mikkel Ryberg følte, han havde fundet farten, blev heatet afblæst af en safety car. Han endte derfor som nummer seks i heatet.

I weekendes tredje og sidste heat begyndte tingene heldigvis at tage form.

»Jeg får en en god start, men bliver dog overhalet af to konkurrenter. Dem får jeg dog overhalet igen, så jeg faktisk ender med at komme på podiet for weekenden. Det betyder, at jeg nu ligger nummer tre i mesterskabet. Det havde jeg slet ikke forventet i starten af året. Men nu er der 32 point op til andenpladsen, og den går vi selvfølgelig benhårdt efter,« fastslår Mikkel Ryberg.

Næste løb er 15.-16. september på Padborg Park.