Kære borgmester, du er ikke opdateret på værdien af selvtræning
Til borgmester Kasper Bjerregaard,
Du er citeret for at sige, at det ikke er kommunens opgave at drive motionscentre. Mon du selv ved, hvad det betyder?
Jeg har selv været i selvtræning på Fuglsanggården, og ville være blevet indstillet til det igen, hvis det ellers var muligt.
Klientellet på Fuglsanggården er langt overvejende ældre mennesker, hvoraf de fleste ikke kunne drømme om at melde sig ind hos muskelfolket.
På Fuglsanggården har handikappede (også i kørestol) sågar fundet mulighed for at træne. Mon det går andre steder?
Jeg ved ikke, om der er økonomiske besparelser involveret i lukningen, men jeg føler mig sikker på, at en mindre stigning i deltagerbetaling ikke vil blive et problem.
Hr. Borgmester, hvis dit udsagn om, at det ikke er kommunens sag at drive motionscentre, tror jeg du får problemer flere steder. Alle medicin folk siger, at motion kan forhindre sygdom hos ældre mennesker Det vil du altså ikke støtte.
Vil du heller ikke støtte hjælp til vægttab. Nåh, det gør du forresten allerede, og hvad med støttestrømper. Det støtter du også allerede, af sundhedsmæssige årsager. Skal det også stoppes? Der er meget mere i den skuffe.
Kære Kasper Bjerregaard. Jeg tror faktisk ikke, du er opdateret på, hvad et sted som motionscentret på Fuglsanggården betyder for ældre mennesker, og det tror jeg faktisk ikke du selv er ligeglad med. Kommunalbestyrelsen bør af sundhedsmæssige grunde omgøre beslutningen om at lukke motionscentret.