Den gyldne Melon: »Der er ikke én af filmene, der ikke har fortjent at vinde en pris«

Her en mat og kølig onsdag formiddag i oktober emmede det af højtid og spænding hos 5. årgang på Hornslet Skole. Det var ugen før efterårsferien. Den røde løber var rullet ud, balloner pustet op, forfriskninger i glassene, popcorn i kulørte kræmmerhuse, svulstig musik fra højttalerne.

Der var dækket op til storstilet filmgallafest for hele årgangen med premiere på 17 film, som eleverne har produceret. Nu ventede de gallaklædte lærere blot på hovedpersonerne, der snart dukkede op og defilerede hen ad den røde løber, mange af dem ligeledes iført gallaskrud. I festsalen blev de budt på popcorn og iste.

Lærer Christen Brunsgård havde i dagens anledning taget solbriller, sixpence og matchende jakke på, og fra scenen bød han kort velkommen. Han noterede blandt andet, at alle film havde kvaliteter i sig til at vinde en af de fem priser »Den gyldne Melon«.

»Det har været meget vanskeligt at finde vinderne. Der er ikke én af filmene, der ikke har fortjent at vinde en pris,« sagde han.

Og så kunne showet starte. Eleverne havde selv skrevet drejebog, ageret og klippet filmene, der hver varede et sted mellem to og fem minutter. På lærredet blev der blændet op for gys, vold, venindeskab, jagt, humor med mere. Hver film fik stormende bifald, og inde på stolerækkerne blev der kastet blikke og smil til det hold, der netop havde været ’på’.

»Megagodt - jeg elsker det«

Eleverne har i tre uger haft frie hænder. Det eneste, der lå fast, var temaet ’Lyd’, og at de var inddelt i grupper med tre-seks elever i hver på tværs af de sædvanlige klasser. Lærerne holdt sig i baggrunden, men var selvfølgelig klar til at hjælpe, når det var nødvendigt.

Freja, Alma og Milas har indvilliget i at stille op til interview. Freja har været med til at lave en film med monstre, Alma om spøgelser på Rosenholm Slot og Milas om et skolemord, hvor tre bøller dræber en handicappet med sine egne krykker.

»Jeg kan rigtig godt li’ arbejdsmetoden. Det betyder at lære andre at kende, nye venner og at vi slippes fri og selv skal finde ud af tingene. Det er altid lykkedes,« fortæller Alma.

Freja har ligeledes været glad for at blive blandet på tværs af klasserne.

»Og så har det været godt at måtte være rundt i byen og ikke kun på skolen.«

Milas:

»Det har været megagodt. Jeg elsker det - hele arbejdsprocessen og det at være i en anden klasse, hvor man kommer til at arbejde med og kende nye elever.«

Alle tre er i øvrigt godt tilfredse med den film, de fik lavet.