Familie på fem vinder Handicapprisen

De er fem i Kapper-familien - som alle starter med M. Morten og Malene med børnene Martin, Mads og Matilde. De har altid været aktive i idrætsforeningerne i Ebeltoft. Deres mellemste søn Mads har Downs syndrom og elsker at spille håndbold. Han fulgte med sin familie op i hallen flere gange om ugen, men på et tidspunkt begyndte han at synes, at det var træls, der ikke var et hold for ham.

»Vi har altid været aktive som frivillige i både fodbold og håndboldforeningen, så vi blev enige om at starte et hold op selv. det lå lige til højrebenet at gøre det for Mads,« fortæller Malene Kapper.

Torsdag aften modtog hun og familien Handicapprisen til Syddjurs Award 2023. Selv om de var de eneste nominerede, var glæden ikke mindre. Hverken hos Kapperne eller alle Mads’ holdkammerater, som var mødt op til den festlige aften i Rønde Idrætscenter.

Malene Kapper var selvfølgelig ikke overrasket over at få den smukke statuette fra Glas overrakt.

»Jeg har da tænkt på forhånd, at det så ud til, at der var en god chance for at vi vandt,w siger hun med et grin, som hurtigt afløses af en lidt mere alvorlig mine.

»Altså, det er jo ikke os i familien, der har vundet prisen. Det er Team Ebeltoft, som holdet hedder, for det er deres pris. Selvfølgelig er det en stor anerkendelse til os for det arbejde, vi laver, men vi dedikerer den til spillerne, som kommer hver torsdag og træner. Der er ikke så meget, der shiner i deres liv, så det fortjener de.«

18-58 år

Team Ebeltoft startede i 2019. I første omgang var der tre spillere, nu er de 14 med en aldersspredning fra 18-58 år. Og så er de alle udviklingshæmmede.

»Vi kan virkelig godt lide det. Vi kan slet ikke lade være. Mads storebror, som er flyttet til Aarhus, kommer og hjælper hver torsdag. Og det gør Matilde selvfølgelig også.«

Malene Kapper bliver ofte spurgt, om de er en del af Lykkeligaen. Det er de ikke. De er en del af den lokale håndboldafdeling.

»Det har vi helt bevidst valgt. Vi kan ret godt lide det, fordi det giver noget begge veje. Vores spillere oplever at være på lige fod med andre, og de andre medlemmer i klubben får også noget ud af det. Der er mange, der kommer og ser, når vi træner, og det er ret unikt, det fællesskab, der er opstået omkring holdet. Vi har skabt et socialt rum, hvor det er tilladt at være lidt anderledes.«

Hun fortæller også, at spillerne føler sig meget inkluderet i klubben. Vi har fået trøjer og træningsdragter lige som andre medlemmer af håndboldklubben, og det er de piv stolte over.

Pivstolte var holdet også, da de for nylig fik lov at være indløbere til en liga-håndboldkamp i Skanderborg. I pausen spillede de mod et andet parahold.

»Der var virkeligt mange mennesker, og det blev næsten for meget for alle nogle af spillerne, men hold da op, hvor var de stolte.«

Fem gange om året tager de ud og spiller stævner med andre hold fra Parasport Danmark. Det kræver hjælp fra forældre og pædagoger på bosteder, som nogle gange bliver lidt af et logistisk puslespil.

Det lykkes på grund af den store opbakning til holdet, men pengene fra prisen ved Malene Kapper godt, hvad hun gerne vil bruge på.

»Det kunne være så fedt at leje en stor bus, hvor alle kunne være på én gang. Både forældre, pædagoger og dem, som ikke spiller, men som alligevel føler sig som en del af holdet. Og så kører ud og se en ligakamp alle mand. Det drømmer jeg om.«

Familien Kapper håber i øvrigt, at deres hold kan inspirere andre til at starte noget lignende op.

»Der findes ikke ret mange tilbus for voksne handicappede, så det kunne da være fedt, hvis det spredte sig til flere klubber, og også gerne flere idrætsgrene,« afslutter hun.