Oles hobby kræver tid, kærlighed og gulvvarme

Hver gang, Ole Christensen fra Nr. Vissing har deltaget i DM i kæmpegræskar, har han været en tur på podiet. To gange er det blevet til sølv, og en gang til bronze, men endnu har han ikke prøvet at stå øverst på podiet. Men måske ændrer det sig i år.

Tidligere dyrkede Ole sine kæmpegræskar på friland, men i år er de dyrket i et særligt drivhus med gulvvarme, som han har brugt vinteren på at bygge. Og skal man dømme ud fra størrelsen på græskarrene lige nu og her, så har det vist sig at være en rigtig god beslutning at gå fra frilandsdyrkning til drivhus.

De græskar, Ole tidligere har haft med til Tivoli, har vejet mellem 350 og 435 kilo, men i år er Ole klar til at tage en kleppert på hele 700 kilo med til hovedstaden, hvor han lørdag 14. oktober igen deltager i DM i Kæmpegræskar.

»Vi kan jo ikke vide helt præcist, hvad de vejer, før de ligger på vægten i Tivoli, men vi bruger alle den samme metode til at komme med kvalificerede bud på vægten,« forklarer Ole til Uge-Bladet Skanderborg.

Metoden går ud på at måle omkredsen på græskaret, og derefter slå op i en tabel over græskars massefylde.

Selvom det græskar, Ole regner med at tage med til konkurrencen på lørdag, er næsten dobbelt så stort som det, der sidste år rakte til en tredjeplads, så er han langt fra sikker på, at han igen kan regne med en podieplads.

»Jeg følger mine konkurrenter på Facebook, og jeg kan se, at der er kommet ny konkurrenter på banen, som også har store græskar. Så vidt jeg kan se, er der et græskar, der er større end mit, og et, der er tæt på,« konstaterer han.

Ind i varmen - det hjælper

At få græskarene ind i varmen i et drivhus har bestemt hjulpet på størrelsen, men Ole understreger, at det ikke har gjort det legende let.

Der skal stadig bruges mange timer på at passet, pleje og trimme græskarene gennem hele vækstperioden. Og så har han opdaget, at selvom noget er lettere i drivhuset, så er der også ulemper forbundet med det.

»Jeg har en særlig ”kostplan” til mine græskar. Den har jeg fra en professor i USA, og jeg følger hans råd om, hvad der er særligt godt at give græskarene, for at få dem til at gro. I drivhuset har jeg et computerstyret vandings- og gødningssystem, og det gør det selvfølgelig lettere at kontrollere, end dengang jeg dyrkede græskarene på friland. Men i drivhuset er det sværere at undgå sygdom. Vi sprøjter jo helst ikke, og derfor har det været en kamp hele sommeren at undgå lus og skimmel,« fortæller Ole.

»Det kunne måske være undgået, hvis jeg i tide havde fået sat mariehøns og spindemider ud i drivhuset, men jeg var for sent ude. Det ved jeg så til næste år.«

Danmarksrekorden samt den nordiske rekord for græskar lyder på 970,4 kilo, mens verdensrekorden blev sat i Tyskland i 2021 og lyder på 1.226 kilo.