Fortsæt til indhold

Færge aflyser flere afgange

Det kraftige blæsevejr får nu Molslinjen til at aflyse afgange fra Aarhus og Ebeltoft.

Samfund
jwh

Så gik den ikke længere.

Det er mange timer siden, at DSB, Midttrafik og hurtigfærgen til Samsø meldte ud, at fredagens voldsomme efterårsvejr er skyld i aflysninger og forsinkelser, men Molslinjen har sejlet til Sjællands Odde uden problemer. Altså indtil nu.

For fredag eftermiddag melder Molslinjen på sin hjemmeside, at de sidste to afgange fra Aarhus og den sidste fra Ebeltoft aflyses.

Det drejer sig helt konkret om afgangene klokken 17.45 og 19 fra Aarhus samt klokken 16.20 fra Ebeltoft.

Molslinjen oplyser desuden, at rejsende med billetter til de pågældende afgange frit kan ændre billetten til en anden afgang eller få den refunderet.