Ny sø ved indgangen til Ryomgård?
Efterårets massive regnskyl er synlige flere steder på Djursland. Også ved indgangen til Ryomgård fra Aarhus-siden.
Gårdejer Niels Hougaard har boet i Mesballe siden 1959, men det syn, der møder ham, når han kigger ud ad vinduet, har han aldrig mødt før.
På markerne, der gennemstrømmes af Ryom Å, ned mod Gammel Ryomgård Slot har de eneste ugers massive regnskyl forårsaget, at en idyllisk sø er kommet til syne.
Smukt så¨det ud, da Niels Hougaard mandag formiddag havde kameraet fremme.
Et lavbundsprojekt fra Ryom Å ved Thorsagervej og videre til Kolind er undervejs og vil blive rullet ud om ikke så længe.
Formålet med lavbundsprojekter er at nedbringe udledningen af CO2 og kvælstof fra landbruget til henholdsvis atmosfære og vandmiljøet ved ekstensivering af drift af landbrugsarealer på kulstofrige lavbundsjorder.
Læs mere i Adresseavisen 8. november.