TRIF Gymnastik & OK: Hot samarbejde
Foreningen håber at kunne få råd til blandt andet nye redskaber til børnegymnastik.
I TRIF Gymnastik udbyder de gymnastik til alle livets aldre, om man er helt lille eller går med rollator. Fysisk aktivitet er nemlig vigtigt hele livet, ligesom det sociale fællesskab, der hører med i TRIF Gymnastik. Derudover forsøger gymnastikforeningen at være aktiv i lokalområdet, så kan de tillokke endnu flere, både unge og ældre. Derfor har gymnastikforeningen åben springhal hver søndag, hvor børn og forældre kan deltage, for at mærke dagligdagen i TRIF gymnastik. Derfor er der flere årsager til at støtte TRIF gymnastik, hvilket man i fremtiden kan fra tankstationen, grundet et nyt samarbejde med OK.
Vil man støtte TRIF Gymnastik, kan det godt betale sig at tanke hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der ønsker at støtte foreningen gennem sponsoraftalen. Vælger kunderne at knytte OK´s app eller kort til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes.
Vigtigt rygstød
Det nye samarbejde glæder Søren Sloth Althoff Andersen, som er bestyrelsesformand og instruktør i TRIF Gymnastik. Han udtaler i en pressemeddelelse:
»Der er en del redskaber vi kunne tænke os, da der sker meget inden for udviklingen af børnegymnastik. Derfor håber jeg, at mange vil støtte os fra tankstationen i fremtiden. Det giver os et økonomisk rygstød, og er vigtigt, for at vores forening kører rundt.«
OK støtter kundens udvalgte forening med 5 øre per liter, når betalingen bliver gennemført med et OK-kort. Indtil 31.5 2024 er der dobbelt støtte, 10 øre per liter, hvis kunden bruger OK’s app til at betale.