Fortsæt til indhold

X Factor-Tobias ramt af hjertestop: Nu er der nyt

Der er godt nyt fra sygesengen.

Samfund

X Factor-deltageren Tobias Floor blev for en uge siden ramt af et hjertestop.

Nu er der - godt - nyt.

Det fortæller han til Lokalavisen.dk.

Den 23-årige sanger har delt den ubehagelige oplevelse på sin Instagram-profil.

Her skriver han, at han onsdag (7. november. red) var på besøg hos sin kæreste, da han fik hjertestop.

»Heldigvis har både hun og hendes far frisk hjerte-lunge rednings kursus - De har reddet mit liv,« skriver han i opslaget, der begynder: »Jeg er taknemmelig for livet.«

Der blev tilkaldt en ambulance, Tobias blev stødt - og pulsen kom tilbage.

Nu er han indlagt.

»De sidste par dage har været svære og min korttidshukommelse er bestemt ikke i top,« skriver han videre, og fastslår samtidig, at han - efter omstændighederne - har det godt. Men er chokeret,« skriver han.

Tobias fortæller, at der er håb for fremtiden.

»Planen er at være udskrevet på tirsdag,« oplyser han i en besked til Lokalavisen.dk.

Til sin X Factor-audition i 2022 optrådte han med et nummer af Dean Lewis.

Nummeret gik viralt - og kom den australske sanger for ørerne.

Da han senere skulle optræde i Danmark var det med Tobias Floor som opvarmning for koncerterne.

Samme Lewis har også udtrykt sin sympati på Instagram.

I X Factor nåede han dog kun til six chair challange.

Musikken og fremtiden

Tobias er da heller ikke i tvivl om, at musikken forbliver en stor del af hans liv - også i fremover.

»I ved jeg har store planer for fremtiden, musik der skal synges og livet skal leves .Jeg regner med jeg lige som Christian Eriksen snart er tilbage på “banen” igen,« skriver han i opslaget, der slutter med opfordringen til danskerne om at lære førstehjælp.