Fortsæt til indhold

Slik og chips kaldes tilbage: »Viser dit barn akutte symptomer - kontakt Giftlinjen«

Produkterne indeholder for meget capsaicin.

Samfund
jro

De er krydret med verdens stærkeste chili - og har et meget højt indhold af capsaicin.

Nu kaldes tre produkter tilbage.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om produkterne Hot Chip Challenge, Lil Nitro og Toe of satan challenge, der altså alle har et højt indhold af capsaicin. Capsaicin er den forbindelse, der giver den stærke eller skarpe smag.

Hot Chip Challenge har en nettovægt på 3 gram og gælder alle ’bedst før’-datoer.

Foto: Fødevarestyrelsen.

Lil NitroThe World’s Hottest Gummy Bear, der også har en nettovæg 3 gram. Gældende for alle ’bedst før’-datoer.

Toe of Satan Challenge har en nettovægt 20 på gram. Også her gælder det for allealle ’bedst før’-datoer.

Produkterne er solgt i kiosker, på tankstationer og i specialforetninger i hele landet samt via Netbutikker.

De skadelige effekter ved at spise meget stærk chili eller chiliprodukter er blandt andet irritation af slimhinder, kvalme, opkastning og voldsomt forhøjet blodtryk, som i værste fald kan være livstruende.

Har dit barn spist stærk chili uden akutte forgiftningssymptomer, er der dog ingen grund til bekymring.

»Hvis dit barn viser akutte symptomer lige efter at have spist chiliprodukter som Hot Chip Challenge, kan du kontakte Giftlinjen på tlf. 82 12 12 12,« skriver Fødevarestyrelsen, der samtidig råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere dem.