Fortsæt til indhold

Som 80-årig har selvtræning givet mig bedre form og nye venner

Samfund
Inge MosegaardGrenaa

Siden de åbnede for træning på Fuglsanggården har jeg gået derude cirka to gange ugentligt.

Jeg er 80 år og i god form, passer selv min mand med alzheimer på 10. År, og jeg er sikker på, at mit helbred og kondition skyldes min selvtræning.

Ved siden af, har jeg fundet nye venner. Vi kontakter hinanden, hvis vi er forhindret, og hjælper hinanden.

Igennem årene har jeg set mange, der er blevet betydelig bedre i form, og det sociale er også vigtigt.

Vi er rigtig mange, der ikke kan undvære stedet, og har ikke lyst til at komme andre steder.

Vi vil også gerne betale mere for træningen. Vores store ønske er at selvtræningen fortsætter.