Fortsæt til indhold

Sne-kaos: Skoler i Skanderborg tilbyder kun nødpasning

Skoler, der ikke kan gennemføre undervisning, skal dog være åbne for nødpasning.

Samfund

Lokalavisen.dk opdaterer løbende om dagens vejr. Følg med i livebloggen HER.

De fleste har nok glippet en ekstra gang med øjnene, da de rullede persiennerne op her til morgen.

Det har sneet meget af natten, og sneen er så massiv, at mange skoler i Skanderborg ikke kan gennemføre undervisning.

Skolerne skal dog være åbne for nødpasning.

Ifølge Uge-Bladet Skanderborgs oplysninger tilbyder Morten Børup Skolen, Mølleskolen, Bakkeskolen, Gl. Rye Skole, Knudsøskolen og Virring Skole kun ndpasning onsdag. Der vil dog højst sandsynligt være tale om væsentlig flere skoler. Dette har dog endnu ikke været muligt at få bekræftet.

På Aula skriver leder af Morten Børup skolen, Dan Sørensen, blandt andet følgende:

»Mange medarbejdere kan ikke komme frem her til morgen. Det betyder, at vi ikke kan gennemføre undervisningen i normalt omfang.«

Niels Ebbesen Skolen vil som udgangspunkt gennemføre normal undervisning, oplyser skoleleder Jeppe Fly.

»Vores udskoling er en sammenskobling fra flere byer i oplandet, og jeg forventer, at de elever, der skal i bus, vil være udfordret i forhold til at komme frem. Der er selvfølgelig undervisning for dem, der møder frem. De fleste af skolens bor inden for gåafstand af skolen, så jeg regner da med, at mange kommer i skole, siger han.

Følg snestormen direkte i vores liveblog, som løbende bliver opdateret med seneste nyt i tekst, billeder og video her.