Aflyser alle ture: Lige nu er de fuldstændigt afskåret
Færgen til og fra Samsø er sat ud af spil på grund af vejret.
»På grund af kraftig vind og strøm er alle afgange på begge færgeruter aflyst«.
Sådan skriver Samsø Rederi på Facebook.
Både til Aarhus og Hou er afgangene sat ud af spil. Det skyldes den kraftige vind, og at vejret også har en stor effekt på strømmen i havet. Det gør, at færgen ikke har en chance for at nå sikkert frem.
Beboerne på Samsø kan ikke forlade øen.
Nogle overgange var allerede planlagt aflyst, men nu melder rederiet ud med, at det ikke er muligt at krydse vandet.
»Alle billetter bliver annullerede og refunderet,« skriver rederiet.
Det er endnu usikkert om, overgangene i morgen 4. januar kommer til at blive sejlet. Samsø Rederi kommer med en opdatering omkring klokken 18.00, om færgen kommer til at sejle igen.
Det skal dog være muligt - indtil videre - at komme fra Samsø til Sjælland senere onsdag.