Fortsæt til indhold

Formand genvalgt i det nye Frivilligråd

Norddjurs Kommunes nye Frivilligråd mødtes for første gang 15. januar og har konstitueret sig.

Samfund
gs

På Frivilligrådets konstituerende møde 15. januar blev Peter Thomsen, Djurslands Veteraner, genvalgt som formand, og Dagny Trans Arendt, Ældre Sagen Rougsø Sønderhald, blev valgt som næstformand.

Frivilligrådet fik tre nye medlemmer, da der i november blev afholdt valg til rådet. De nye medlemmer er Margit Kolding, Den Gyldne Spand, Kaj Aagaard, Tirsdagsklubben for Blinde og Svagtseende, og Jonna Castelli Weltz, Datastuen Doktorgården.

Dermed består Frivilligrådet i 2024 af repræsentanter for ældre og pensionister: Dagny Trans Arendt, Ældre Sagen Rougsø Sønderhald, (genvalgt medlem) og Margit Kolding, Den Gyldne Spand (nyvalgt medlem). For sundhed, sygdom og handicap: Lisette Thorsen, Solstrålen (medlem) og Kaj Aagaard, Tirsdagsklubben for Blinde og Svagtseende (nyvalgt medlem). Og for andre foreninger: Kai Hansen, Åstrup på Tværs (medlem), Peter Thomsen, Djurslands Veteraner (medlem), Eva Birch, Kirkens Korshær (medlem) og Jonna Castelli Weltz, Datastuen Doktorgården (nyvalgt medlem).

Frivilligpuljen

Frivilligrådet er de frivillige sociale foreningers talerør i Norddjurs Kommune, og bidrager til at styrke samarbejdet om det frivillige sociale arbejde og kan komme med forslag til initiativer på området. Dette gøres blandt andet via Frivilligrådets årlige dialogmøde med Voksen- og Plejeudvalget.

Frivilligrådet har også til at opgave at komme med et forslag til fordeling af frivilligpuljen, som uddeles hvert år, og er med deres arbejde med til at skabe synlighed omkring de frivillige sociale foreningers indsats rundt om i kommunen. Frivilligrådet er også central i arbejdet med at arrangere Norddjurs Awards, hvor Årets Frivillig kåres.

Frivilligpuljen er i 2024 på ca. 410.000 kr., som fordeles til frivillige initiativer på det sociale område. Der er frist for ansøgninger 1. marts. Som noget nyt uddeles frivilligpuljen kun én gang om året fremadrettet.