Fortsæt til indhold

Se billederne: Aarhus fejrede landets nye konge

Rigtig mange aarhusianere troppede op for at hilse på den nye konge, da han og familien søndag besøgte byen for at deltage i festgudstjeneste i Aarhus Domkirke.

Samfund
ddp

»På prædikestolen er alle lige.«

Sådan lød biskop Henrik Wigh-Poulsens begrundelse til DR, da han blev spurgt til, hvorfor han omtalte Frederik X ”du” og ikke ”de” under søndagens festgudstjeneste for den nykronede konge.

Den lille detalje er atter et eksempel på, at vi har fået en ny regent med et noget mere folkeligt tilsnit end den tidligere, men også en regent, som om muligt er endnu stærkere forbundet til Aarhus.

Den lokale biskop fortsætter som kongelig konfessionarius under kong Frederik, der, som det er de fleste bekendt, boede i Smilets By under sin studietid på Aarhus Universitet og sværger til AGF som sit foretrukne fodboldhold.

Søndag blev han fejret af byen med pomp og pragt. Pingerne var på plads i domkirken, som også havde fundet plads til 400 heldige borgere, og udenfor trodsede aarhusianere (og udefrakommende jyder, ganske givet) snevejret i hobetal for at hilse på den nye konge og hans familie. Særligt på Store Torv, men også langs hele ruten til og fra Marselisborg Slot.

»Måtte du, vores konge, erfare vores kald på dig, vores forbundethed med dig, og måtte vi erfare dit kald på os og din forbundethed med os, dit folk, i fortid, nutid og fremtid,« lød nogle af de bevingede ord fra biskoppen blandt andet, før den en time lange gudstjeneste var ovre, og den kongelige familie kunne tage afsked til lyden af jubel.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix