Fortsæt til indhold

Aflyser tog på grund af jordskred

Der er stadig færre tog og længere rejsetid på grund af et jordskred.

Samfund
jro

Lidt over seks søndag morgen måtte DSB aflyse flere tog på grund af et jordskred mellem Vejle og Børkop.

Dengang var prognosen, at togene kørte igen efter søndag klokken 18. Sådan skulle det ikke gå.

Også mandag blev der aflyst - og nu lød meldingen, at tirsdag vil være dagen, hvor køreplanen igen kunne overholdes.

Imidlertid skriver DSB tirsdag på sin hjemmeside, at der stadig er problemer.

Foto: Presse-fotos.dk.

Det betyder, der er længere rejsetid og færre tog mellem Fredericia og Aarhus på grund af ”akut sporarbejde efter et dæmningsskred.”

»En meget forsigtig prognose siger, at vi kan køre alle tog igen efter mandag,« lød det i går.

Prognosen er den samme - blot er ’mandag’ skiftet ud med ’tirsdag’.

Ritzau har været i kontakt med Sydøstjyllands Politi, som ikke kan oplyse nærmere om, hvad der præcis er sket.

Sådan kører vi mellem Fredericia og Aarhus H:

  • Regionaltogene samt myldretidstogene er aflyst mellem Fredericia og Aarhus H.
  • InterCityLyn+ er aflyst mellem Fredericia og Aarhus H.
  • InterCityLyn- og InterCitytogene KØRER

Hedensted:

  • InterCitytogene mod Aarhus H standser ekstra i Hedensted.
  • InterCityLyntogene mod Fredericia standser ekstra i Hedensted.

Fredericia - Struer:

  • InterCityLyn mod Struer kører normalt. Fra Fredericia kører de sammenkoblet til Vejle med Lyntogene mod Aarhus.