Fortsæt til indhold

Advarer om cookies: Kan give skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen

En fejl hos producenten får nu Fødevarestyrelsen til at tilbagekalde kagerne.

Samfund
jro

Flere forskellige cookies kaldes tilbage på grund af fare for metalsplinter i produktet. (Se hele listen nederst i artiklen)

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det er Coop Danmark A/S, Salling Group og Dagrofa ApS, der tilbagekalder flere slags chokolade-cookies.

Det er en teknisk fejl hos den udenlandske producent, der altså udgør en risikofor metalsplinterne.

De kan udgøre en ’potentiel sundhedsrisiko’, da der kan opstå skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen, hvis man spiser produkterne.

Har du spist produkterne - og har spørgsmål til eventuelle symptomer - skal du kontakte din egen læge, skriver Fødevarestyrelsen.

Solgt i hele landet

Produkterne mærket COOP er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, 365 Discount butikker og i Irma-butikker i hele landet.

Produkterne mærket SALLING eller FINTON’S er solgt i Netto, Føtex, Bilka og Salling Super i hele landet.

Produkterne mærket GESTUS er solgt i MENY, SPAR, Let-Køb, Min Købmand, Liva, ABC Lavpris, WOLT Løvbjerg, DGFS Cash and Carry og andre mindre dagligvarebutikker i hele landet.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt eller at kassere dem.