Fortsæt til indhold

Rumfarts-gigant jubler over stor milepæl: Banebrydende satellit er fortsat i kredsløb

Teknologivirksomheden Terma havde en nøglerolle, da Ørsted-satelitten blev sendt ud i det ydre rum for 25 år siden.

Samfund

25 år i rummet.

Det er den milepæl man fejrer hos Danmarks førende leverandør af rumfartsteknologi, Terma.

Det skriver koncernen, der bl.a. har hovedsæde i Lystrup, Aarhus og faciliteter i Grenaa, i en pressemeddelelse.

I 1999 blev den såkaldte Ørsteds-satellit opsendt som led i et banebrydende projekt, der skulle fremme videnskabelig forskning og opdagelse af rummet.

Her spillede Terma en nøglerolle, da de leverede en række afgørende komponenter til satellitten.

Overgår alle forventninger

I dag (fredag 23. februar red.) er det præcis 25 år siden, at satellitten blev opsendt og det vækker stor begejstring hos rumfarts-giganten.

»Vi er stolte over vores del i succesen. Ørsted-satellitten er et levende testamente til holdbarheden og pålideligheden af Termas rumfartsudstyr,« skriver Terma bl.a. i pressemeddelelsen.

Ørsted satellitten er opkaldt efter den berømte danske fysiker Hans Christian Ørsted. Da den blev opsendt var det planlagt, at den skulle på en 14 måneders mission. Gennem årene har den leveret dyrbare data og indsigter om jordens magnetfelt og andre videnskabelige landvindinger. I stedet for 14 måneder er det indtil videre blevet til 25 år.

Dermed har satellitten overgået alle forventninger, skriver Terma.