Sabbatår er ikke spild af tid. Hvordan bliver vi ellers klar til et liv med høj arbejdsmoral?

»Hvis ikke vi holder fast i vores stærke arbejdsmoral. Ja, så holder vores velfærdsmodel ikke.«

Sådan lød det med dundrende røst fra Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, på DI Topmødet 2023 i Herning. Med afsæt i ord fra den tidligere Socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, formåede vores kære statsminister på få sekunder at danne grundlag for bekymring, tvivl og en vis opgivelse i mit 20-årig jeg, som på daværende tidspunkt netop var gået i gang med mit første sabbatår.

Udsigterne til en fremtid med en 37-timers arbejdsuge – og det er nok lavt sat – en stigende pensionsalder et godt stykke over de 70 år samt et ekspolderende antal beskeder på mine kommende børns Aula, gør mig allerede nu helt udmattet. Især da der øjensynlig ikke er nogen vej udenom, da den jo tilsyneladende er forudsætningen for vores velfærdsmodels overlevelse.

En velfærdsmodel, jeg ovenikøbet i forvejen er med til at ødelægge, fordi jeg med mit valg af sabbatår kommer senere ud på arbejdsmarkedet og dermed ikke bidrager til samfundet.

Hold da op et pres, hva’?

Spørgsmålet er dog, om det ikke netop vil gavne vores velfærdsmodel, hvis flere unge vælger at holde et sabbatår. Det er jeg i hvert fald overbevist om.

Betegnelsen sabbat er lånt fra jødedommen. Den udspringer om forestillingen om ugens sidste dag: Sabbat, hvor alt, hvad du gør, er, helliget det formål at holde fri. Ganske simpelt.

Ungetrivselsrådet udkom i juni 2022 med en rapport, hvoraf det fremgår, at 41 procent af de unge mellem 15-30 år har oplevet stresssymptomer i løbet af det sidste halve år.

En af årsagerne er særligt uddannelsessystemet og de forventninger, som følger med det. Det kan siges kort: Dét faktum, at netop sådan en statistik er en realitet, må da kunne fungere som et glimrende belæg for, hvorfor det er vigtigt, at de unge tager sig et år dedikeret til udelukkende at holde fri.

Jeg tror, at sabbatår kan være et vigtigt redskab til at bekæmpe en stressramt ungdom, som er på vej i sænk. Et sabbatår kan være et fundamentet for at genfinde energi og styrke til at køre på og måske ligefrem finde motivation til indgå i et samfund, hvor det åbenbart er vigtigt at opretholde en vis form for nedslidende arbejdsmoral.

Og faktisk er det jo også lidt af en tilsnigelse, når jeg kalder sabbatår for et fri-år, for det er det jo i realiteten langt fra. Mit sabbatår er ikke en pause fra at indgå i samfundet. Mit sabbatår er faktisk en måde jeg forbereder mig på at være den bedst mulige samfundsborger.

Sabbatår er hårdt arbejde

Det lyder prætentiøst, men lad mig i forklare. I mit første sabbatår, har jeg været ude rejse. Jeg har arbejdet på et lager, i et køkken og i en vuggestue. Jeg har været au-pair.

Med andre ord har jeg fået en stor mængde arbejdserfaring, udviklet mine sociale kompetencer, opnået en større indsigt i verden samt fået en større tiltro på mig selv og mine egne evner.

Det er kundskaber, jeg ikke har fået gennem mine fjortenårs skolegang. Bevares, jeg har da udviklet mine sociale kompetencer (håber jeg da) gennem min skoletid, men ikke på samme måde, som jeg har fået af for eksempel at bo på et hostelværelse med ti fremmede mennesker med hver sin nationalitet.

Dansk Industri hævder, at udfordringen ved sabbatår er, at erhvervslivet i høj grad mangler veluddannede medarbejdere, men måske er jeg netop veluddannet, fordi jeg har høstet en masse erfaringer i løbet af mit sabbatår.

Jeg er ikke veluddannet i matematik, men jeg er veluddannet i det praktiske liv. Jeg har lært, hvordan en jobsamtale fungerer, hvad man spiser i Ungarn, og hvordan man med få engelske fraser og en masse fagter kan kommunikere med mennesker med en anden nationalitet.

Min egen udokumenterede overbevisning er, at der er mange unge danskere, som befinder sig i segmentet zigzaggere - altså studerende, som skifter mellem to eller flere uddannelser.

I Danmark er der mere end 800 videregående uddannelser. Det er klart, at man som et ungt og grundlæggende fuldstændig forvirret menneske kan vælge forkert. Særligt hvis man er hastet gennem uddannelsessystemet, og ikke har givet sig selv tid til at blive klogere på sig selv og sine ønsker for fremtiden.

Jeg skal på højskole til efteråret. Det er for mig en mulighed for at afprøve en række forskellige fag. En mulighed for at blive klogere på, hvilken uddannelse jeg skal vælge, når jeg om et par år er færdig med at fjolle rundt.

Lidt mere nuanceret, tak

Ofte betegnes sabbatår af vores politikere alt for ensidigt som en dårlig ting, fordi de få år betyder, at de unge kommer senere ud på arbejdsmarkedet og dermed senere bidrager til velfærdsmodellens overlevelse.

Den debat trænger til at blive nuanceret. Sabbatår er utrolig givende for os unge og og gør os bedre i stand til at ramme plet og vælge den rigtige uddannelse i første forsøg. Det betyder netop at vi kan komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet og blive gode samfundsborgere og ikke først skal prøve flere forskellige uddannelser af.

Så ja, konklusionen er vel bare, at jeg er stor fortaler for sabbatår. Så enkelt kan det siges.

Jeg tror på, at dét at holde et sabbatår på mange måder kan være med til at skabe et bedre velfærdssystem. Sabbatår klargør på mange måder ungdommen til et fremtidigt liv, hvor udsigten er arbejde, arbejde og arbejde.

Et fremtidigt liv, hvor der lægges et vis pres på alle os unge om at sige jatak til en arbejdsmoral, der kan virke ganske uoverskuelig. Et fremtidigt liv dedikeret til at sikre velfærdsstatens overlevelse.