Spændende muligheder på nedbrændt kro-grund
Skanderborg Kommune overtager grunden, hvor Gl. Rye Kro har ligget. Købet åbner for bedre udnyttelse af mulighederne i midtbyen. Der inviteres til dialog efter sommerferien.
6. marts 2018 brændte den 400 år gamle kro i Gl. Rye.
Flammerne havde så godt fat om den historiske kro, at den ikke var til at redde. Den blev heller ikke bygget op igen, og i mange år har grunden været tom.
Det ser nu ud til at ændre sig, for Skanderborg Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at kommunen netop har overtaget grunden. Med købet af grunden bliver der bedre mulighed for at tænke udvikling i midtbyen.
Der bliver brug for lokale input og gode idéer til, hvad der skal ske i området i fremtiden. Gl. Rye er jo en livlig by med et levende foreningsliv drevet af aktive lokale kræfter. Jeg er sikker på, at det nok skal blive et spændende arbejde, hvor vi i fællesskab kigger på at udnytte potentialerne bedst muligt i knudepunktet mellem skole, det tidligere plejecenter og kro-grunden.Frands Fischer, borgmester
Gl. Rye skole ligger tæt på, og arealet som det tidligere Dalbogård Plejecenter ligger på, rummer også spændende muligheder, som kan tænkes med ind i udviklingen af området.
Skanderborg Kommune går op til sommerferien i gang med at planlægge en proces, hvor byens borgere inddrages i arbejdet med udviklingen af området.
»Der bliver brug for lokale input og gode idéer til, hvad der skal ske i området i fremtiden. Gl. Rye er jo en livlig by med et levende foreningsliv drevet af aktive lokale kræfter. Jeg er sikker på, at det nok skal blive et spændende arbejde, hvor vi i fællesskab kigger på at udnytte potentialerne bedst muligt i knudepunktet mellem skole, det tidligere plejecenter og kro-grunden,« siger borgmester Frands Fischer.
Nyheden vækker glæde hos borgerforeningen i Gl. Rye.
»Vi ser som borgerforening meget positivt på, at kommunen har købt grunfen og forhåbentlig vil skabe noget, der vil komme hele byen til gode,« siger Anna Poulsen, der er i formandsgruppen i Gl. Rye Borgerforening til Uge-Bladet Skanderborg.
Borgerforeningen glæder sig til samarbejdet med Skanderborg Kommune.
Vi er glade for, at de tænker os ind i den proces og forhåbentlig skaber noget, der kan give mening for byen. Vi glæder os også til at høre, hvad byen har af ideer i det samarbejde, som vi fornemmer, kommunen lægger op til. Vi er meget spændte på, hvad det bliver til.Anna Poulsen, formand for Gl. Rye Borgerforening
»Vi er glade for, at de tænker os ind i den proces og forhåbentlig skaber noget, der kan give mening for byen. Vi glæder os også til at høre, hvad byen har af ideer i det samarbejde, som vi fornemmer, kommunen lægger op til. Vi er meget spændte på, hvad det bliver til,« siger Anna Poulsen.
Skanderborg Kommune oplyser, at processen med borgerinddragelse forventes opstartet efter sommerferien.