Kun fem ud 705 politikere er under 30 år: »Vi skal have flere, der kan tale vores sag«

Verdens. Kedeligste. Valg.

Sådan er der mange vælgere, der tænker om Europa-Parlamentsvalget. I hvert fald hvis man skal tro statistikkerne.

66,1 pct. af danskerne deltog i det seneste EU-valg i 2019. Det er fem pct. færre end ved Kommunalvalget i 2021 og næsten hele 20 pct. mindre end ved Folketingsvalget i 2022.

Der gemmer sig dog en anden historie bag tallene.

For selvom EU-valget er det valg af de tre store med lavest tilslutning, så er interessen for valget stigende.

Især blandt de unge.

»Vi har en stemme«

Historisk set har valdeltagelsen ved EU-valg ligger på ca. 50 pct.

De senere år er tilslutningen dog steget, og i 2019 blev der afgivet det højeste antal stemmer nogensinde ved et EU-valg i Danmark.

Interessen for, hvem der sidder ved det store bord i Bruxelles, lader til at være stigende. Også blandt de unge.

Ifølge en ny analyse fra Dansk Ungdoms Fællesråd forventer 4 ud af 5 unge mellem 18 og 25 år at stemme ved det kommende EU-valg.

Hos DemoRådet gør man også meget for at skabe opmærksomhed omkring demokrati og valgdeltagelse blandt de unge.

»Vi mener jo, det er vigtigt at den næste generation har en stemme og ved, hvad der foregår og hvem, der tager beslutningerne. Det er jo DemoRådets funktion. Vi er de unges talerør, og vi mener det er af generel interesse, at unge har en stemme og ved hvad der foregår i demokratiet,« fortæller forpersonen for DemoRådet i Syddjurs Kommune, Gry Nykjær Kristensen.

Hun mener dog stadig, at interessen for EU-valget er mindre end ved Folketings- og Kommunalvalg

»Folk synes ikke EU-valget har helt ligeså meget relevans. Det er nok også, fordi man ikke ved så meget om det. Det er sværere at finde ud af, hvilken betydning det har for en selv i modsætning til Folketings- og Kommunalvalg.«

Fylder mindre

Netop den udfordring. At folk kan have svært ved at gennemskue, hvordan politiske beslutninger påvirker deres hverdag, er noget DemoRådet generelt tænker meget over.

»Vi har meget fokus på, hvordan vi skal gøre det forståeligt og hvorfor er det relevant. Vi Gør meget for at promovere op til valg, hvor de unge skal stemme. Her bruger vi især vores Instagram. Ved Folketingsvalget lavede vi f.eks. opslag, hvor man kunne se, hvad de forskellige partier stod for. Det er også noget vigtigt i at skabe let adgang til den information.«

Generelt savner Gry Nykjær Kristensen dog mere fokus på EU-valget – også fra skolernes side.

»Jeg kunne godt tænke mig samme fokus som ved Folketings- og Kommunalvalg, for det er ligeså vigtigt som de andre valg.

Hvorfor er det vigtigt for dig?

»Der er kun få medlemmer af Europa-Parlamentet, der er under 30 år. Hvis der ikke sidder nogle derinde fra den her generation, som kan tale på de unges vegne, så synes jeg det er et problem. Vi skal have flere, der kan tale vores sag. Hvis der ikke er en, der taler med samme stemme, så føler man ens stemme er ligegyldig og ikke betyder noget.«

Borgmester i Syddjurs Kommune, Michael Stegger, bakker Gry Nykjær Kristensen op i, at selvom EU-valget fylder mindre, så er det på mange områder ligeså vigtigt.

»Denne gang er der måske ekstra behov for at få folk til at sætte et kryds. Mange af de beslutninger der bliver taget dernede påvirker i den grad os i Syddjurs. 30 til 40 pct af vores dagsordner i kommunen er påvirket af beslutninger, der bliver taget i Europa-Parlamentet.«

Han fremhæver, at flere af disse dagsordner i den grad også vedrører de unge.

»Klima og miljø er et område, der betyder meget især for unge og for Syddjurs. Alt fra skattely, landbrug og tech er jo noget, der lovgives om i EU. Vi kan lave lovgivning i Danmark, men hvis 27 andre lande laver regler, så påvirker det jo os. Der er rigtig mange områder, hvor det her valg har relevans for os i Syddjurs synes jeg.«