Lokaldysten gået i gang med 422 kilometer
Øster Alling skød som den første af de fire deltagerbyer onsdag aften gang i årets Lokaldyst, og tilbagelagde 422 kilometer på den populære røde gå-rute.
I bagende eftermiddags- og aftensol, med en let kølende brise og et termometer der viste over 20 grader, var både vind og vejr med de 113 af Øster Allings omtrent 300 indbyggere, som brugte aftenen på at få noget motion og sige hej til naboen.
Det skriver Norddjurs Kommune i en pressemeddelelse.
Lokaldysten er en hyggelig motionskonkurrence mellem fire landsbysamfund om at tilbagelægge flest kilometer per indbygger, og i Øster Alling ligger trykket på hyggelig.
Således bød den lokale ildsjæl Helene. A Southern velkommen med en forhåbning om, at det er i år de slår Gjerrild (som altså kun plejer at blive nummer to), for som hun hurtigt slog fast: »Nørager kan ingen slå.« Men det er heller ikke det vigtige, hvis man spørger ildsjælen fra Øster Alling Idrætsforening:
»Det sjove er at se alle ungerne og naboerne og få folk på gaden. Det har ikke en skid med at vinde at gøre, det handler om at være med. Det er det fællesskabs-skabende der er sjovt. Motion er en let måde at være sammen på, og så kan man snakke sammen over en pølse bagefter,« lød det fra Helene. A Southern
Generationer mødes
Tom Gyldenløve Larson fra Vester Alling var også tilstede med både cykle- og løbesko, da han gik efter at lave en ’triathlon’. Han er samtidig formand for løbeklubben i nabobyen Assentoft, og fortæller at han der oplever hvordan motion kan nedbryde skellet mellem generationer.
»Motion kan forene ung og gammel. I vores løbeklub spænder vi fra 15 til 82 år, og de to kan faktisk løbe sammen og synes det er fedt, fordi de passer sammen i niveau. Det handler mere om kondition og præstation end alder,« konstaterede Tom Gyldenløve Larson.
»Jeg må løbe, hej.«
Elias Corfitz på 8 år gav den virkelig gas, og var den første som færdiggjorde en omgang på den røde rute:
”Jeg løb lidt af vejen, og jeg har næsten tømt hele drikkedunken bare på en tur, det er godt nok varmt. Det er sjovt at komme lidt længere ud i byen end man plejer, og sjovt at få meget motion, løbe med ens bedste venner og snakke mens man gør det.”
Elias’ mor var i mellemtiden kommet forrest i køen til de grillede pølser, og da han opdagede det afsluttede han hurtigt samtalen med et:
»Jeg må løbe, hej.«