Fortsæt til indhold

Syddjurs hylder og hædrer Hotel Fuglsøcentret A/S og Koed Tømreren Aps

Hotel Fuglsøcentret A/S vinder Årets Erhvervspris, Koed Tømreren Aps modtager Den Sociale Virksomhedspris.

Samfund

Tirsdag aften blev der uddelt to prestigefyldte erhvervspriser i Syddjurs Kommune, som hylder lokale virksomheders engagement og bidrag til lokalsamfundet.

Det skete ved et erhvervsarrangement på Rønde Højskole tirsdag aften, hvor desserten blev serveret først i form af overrækkelsen af de to priser.

Efterfølgende indtog de fremmødte for- og hovedret med kniv og gaffel.

Hotel Fuglsøcentret A/S modtog Erhvervsprisen, som uddeles i regi af Erhvervs- og planudvalget.

Peter Brincks, 55, direktør for Hotel Fuglsøcentret A/S fik overrakt Erhvervsprisen af formand for Erhvervs- og planudvalget, Kasper Kolstrup (tv.) og næstformand i samme, Ole Sønderskov Hansen. Foto: Lars Norman Thomsen

Den Sociale Virksomhedspris blev tildelt Koed Tømreren ApS, som har markeret sig som en pioner inden for socialt ansvar og inklusion på arbejdspladsen.

Prisen har Social- og beskæftigelsesudvalget suverænt ansvaret for.

Begge prismodtagere modtog en check på 5.000 kroner til et socialt arrangement på arbejdspladsen og et diplom til ophæng på en synlig væg.

Det er første gang de to priser uddeles.

Opdateres med portrætter af de to virksomheder, som virkelig har slået flot rod lokalt.