Befriende åbenhed da Norddjurs foldede budgettet ud for borgerne

Allerede ganske kort inde i oplægget til onsdagens borgermøde om kommunens budget i Stenvad Mosebrugscenter fremlagde borgmester Kasper Bjerregaard (V) en af de store udfordringer i de kommende år.

Inden for de næste 10 år vil der være omkring 1000 flere borgere over 80 år i kommunen i forhold til i dag.

»Det er rigtig dejligt, at vi lever længere. Det giver bare et andet behov for service fra kommunens side, og det skal vi indrette os på. Går vi om på den anden side af bordet, på kommunens side, så får vi færre hænder. Vi får sværere og sværere ved at rekruttere. Det er ikke en unik norddjursk problemstilling. Det er en, alle kommuner står i, og vi kan brede den længere ud og sige, at det faktisk er en problemstilling, de fleste virksomheder står i,« fremlagde Kasper Bjerregaard.

Ikke at ovenstående var en hemmelighed, men det var en befriende åbenhed fra kommunens side at inddrage borgerne i en meget konkret problemstilling, som er et af afsættene for de budgetforhandlinger, der nu går i gang.

Det tegnede et tydeligt billede for borgerne af, hvilke bolde der jongleres med i kommunalbestyrelsen.

Borgere med fra start

Norddjurs Kommune har - også i disse spalter og med rette - tidligere været kritiseret for en høj grad af lukkethed, når det kommer til forhandlingerne om budgettet.

I tidligere år har forhandlingerne reelt været afsluttet, når den såkaldte budgetskitse blev fremlagt. Herefter har borgerne haft mulighed for at komme med indspark i høringsfasen, men oplevelsen har oftest været, at kommaerne var sat og borgerinddragelsen var proforma.

På onsdagens borgermøde lød de åbne hensigter mere reelle end længe. Det er da også første gang, at borgermøderne holdes så tidligt i budgetprocessen.

I 2023 blev de første borgermøder om budgettet eksempelvis først holdt 6. og 7. september. Altså flere uger efter første forhandlingsrunde om budgettet og allerede langt inde i høringsfasen.

Efter sit indledende oplæg om kommunens tilstand, forklarede borgmesteren, at kommunen igennem længere tid har søgt efter en ny måde at inddrage borgerne på.

»Nu er det her mit tredje år med budgettet som borgmester, og de første år overtog jeg den proces, som allerede var planlagt. Så har vi siden arbejdet på, hvordan vi gør det her fremover. Sidste år forsøgte vi at streame for at se, om det gav noget mere tilgængelighed. I år har vi forsøgt os med borgerkonferencerne om fremtidens velfærd, og den måde har været oplagt at arbejde videre med,« sagde Kasper Bjerregaard.

Ned på jorden

Flere ting var således ændret i forholdt til tidligere borgermøder.
I stedet for lange tekniske forklaringer om budgettet blev politikernes opgave på 25 minutter og gennem overskuelige slides bragt helt ned på jorden.

Samtidig blev det gjort letforståeligt, hvilke ret begrænsede handlemuligheder politikerne i Norddjurs reelt har og hvilke rammer fra landspolitisk side, som kommunen allerede er underlagt.
Med andre ord et forsøg på at skabe bedre forståelse mellem borgere og politikere.

Efterfølgende trak de seks politiske udvalg repræsenteret ved formandskaberne sig ud til stande. Her kunne borgerne komme i tæt dialog med politikerne på de områder, som berører netop dem og komme med forslag til, hvordan prioriteringerne i budgettet skal foretages.

Bedømt ud fra dialogen og spørge- og forslagslysten var denne metode et stort skridt på vejen mod større åbenhed og forståelse for de politiske beslutninger om kommunens økonomi.

Det adresserede borgmesteren også mod slutningen af sit oplæg ved at fremhæve nogle af de positive aspekter, som de politiske prioriteringer i Norddjurs Kommune har ført til.

Blandt andet at kommunen på arbejdsmarkedsområdet aktuelt er den 10. bedste i landet til at få folk i arbejde. En forbedring på 59 pladser siden 2017.

Og når borgerne ikke er på arbejde har kommunen også ganske mange steder at bruge sin fritid med flere fodboldbaner og idrætshaller pr. 10.000 indbygger end nabokommunerne og langt flere end landsgennemsnittet.

Kasper Bjerregaard lovede således, at åbenheden i Stenvad Mosebrugscenter bliver et pejlemærke for fremtidens borgermøder om kommunens økonomi.

»Der er ingen grund til, at vi politikere bare render rundt oppe på rådhuset og lukker os om os selv. Det er der ingen, der får noget ud af. Vi får noget ud af, at vi kommer i dialog, og der sker en udveksling mellem borgere og politikere,« understregede Kasper Bjerregaard.

At akustikken i Stenvad Mosebrugscenter så ikke ligefrem fordrede dialogen, da ordet blev givet frit på udvalgenes stande er en anden sag. Det var ganske enkelt vanskeligt for borgerne at høre, hvad de hver især sagde.

1000 æggebakker eller måske en lidt pænere akustikløsning til mosebrugscenteret er hermed et tidligt forslag til de politiske prioriteringer.