Fortsæt til indhold

Randers Kommunes budget: Skatten stiger - børn og ældre står for de fleste besparelser

Fire partier står bag årets kæmpe sparebudget. Her er hvad de mener om bugettet.

Samfund

Det endte næsten som ventet, da politikerne i sidste uge landede dette års store sparebudget. For det var de sædvanlige partier der står bag og det blev til en skattestigning.

Bag budgettet står Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale Venstre.

Og de er enige om en skattestigning, der vil give omtrent 35 millioner i kommunekassen de kommende år. Men den er midlertidig og vil kunne forhandles igen de næste par år, lyder det fra Venstres Claus Berggren og Konservatives Bo Vestergaard.

Dermed landede det katastrofestore sparebudget på næsten 90 millioner i 2025, og ikke på de frygtede 126 millioner kroner. Men det er ikke slut de kommende år. Her skal der også spares store beløb.

Skattestigningen betyder, at en del af de oprindelige forslag kunne pilles ud af spareplanerne. Blandet andet undgår ungdomsskolerne en besparelse på 50 procent, men rammes ’kun’ af en 10 procent besparelse.

Folkeskolerne undgår en rammebesparelse på 3.9 millioner kroner i 2025 og 9.3 millioner hvert de de kommende tre år.

VBU (Vorup Børne- og Ungdomshus, red.) kan ånde lettet op, mens Hospice Randers får to år mere indtil der skal findes en anden løsning.

Som skrevet på næste side, så er det især de almindelige folkeskole-elever og mulige udfordrede elever, der i fremtiden får besparelserne at mærke. For besparelserne betyder at specialskolerne presses igen, mens folkeskolerne nu kommer til at skulle håndtere de fleste elever i almindelige klasser på skolerne.

Dagtilbuddene i Randers lægges ind under daginstitutionernes ledelse, der spares en leder væk og ved at skrue op for de pædagogiske lederes tal i normeringen, så betyder det reelt, at der bliver færre pædagoger til at passe børnene i daginstitutionerne.

Også de ældre står for skud. Et forslag om at lade ældre med støttestrømper sove med dem på, er der nikket ja til. Plejehjemmet Aldershvile nedlægges som plejecenter og så kigger man på at reducere åbningstiderne i de cafeer på plejecentrene, hvor de ældre kan få mad og derudover, så hæves de ældres kostpakke med 100 kroner, udover den normale prisstigning. Det skaffer 1.25 millioner kroner i 2025 og 1.5 millioner kroner de kommende tre år.