Har samlet folk i 140 år: »Det er afgørende for, at vi overhovedet har en by«

Tidligere var der mange butikker i Gl. Rye. Nu er der kun en tilbage, og det er Byens Butik.

5. oktober i 1884 besluttede en gruppe af byens borgere ved en stiftende generalforsamling, at der skulle være en brugs i byen. Det blev til Gl. Rye Brugs - stedet, hvor man naturligt mødes i en ellers travl hverdag.

De 140 år med en brugs i Gl. Rye blev markeret med tre festlige dage ved Brugsen i weekenden 27.-29. september, da der var inviteret til hyggeligt samvær og godt til ganen.

»Meget er forandret, men vi er stadig en butik, som der er stor opbakning til og som er en del af det levende fællesskab i Gl. Rye. Vi har meget at være stolte af,« lyder det fra Bente Strager, der er bestyrelsesformand for Gl. Rye Brugsforening.

Hun har været en del af bestyrelsen i seks års tid, og i tre år har hun siddet på formandsposten.

Allerede som barn fik hun kendskab til brugsen.

»Jeg kan for eksempel huske, at vi brugte trapperne som indgang, som vi jo ikke gør i dag. Der er sikkert mange, der kan huske mere end mig,« fortæller Bente Strager, der flyttede fra Gl. Rye som barn, men som er kommet tilbage.

Hun er ikke i tvivl om, at brugsen har en stor betyning for livet i landsbyen sydvest for Ry.

»Jeg er overbevist om, at det er afgørende for, om byen overlever eller dør og ender som en soveby. Den føles forladt, hvis der ikke er en butik, skole og en kirke. Der skal være noget, der skaber liv. Det er afgørende, fordi det er der, man mødes. Og mødestederne er vigtige - de er afgørende for pulsen i en by,« fortæller Bente Strager.

Brugsen har i alle årene været et sted, hvor man mødes og er det stadig med sine 380 kvadratmeter.

Byens borgere bag

Og det er netop en del af de lokale folk, der er skyld i, at der i dag - 140 år senere - stadig er en lokal brugs at handle stort og småt i. Det er formanden slet ikke i tvivl om.

»Mest af alt er det, at man holder sammen. Man har en forståelse af, at alle bidrager. Vores forening er ikke den eneste. En masse foreninger er velfungerende. Vi er afhængige af hinanden. Det skaber en god by. Det er det liv, vi alle sammen er med til at skabe,« siger Bente Strager og supplerer med, at landsybetegnelsen også har noget at sige.

»Jeg er fuldstændig overbevist om, at det er fordi, det er en landsby. Der er en følelse af nærhed og af at kende hinanden. Vi føler os forpligtede til at bidrage - og vi har en lyst, fordi man så for eksempel har børn i samme skole eller sidder med i samme forening eller dyrker motion sammen. Folk er filtret ind i hinanden på kryds og tværs, og det tror jeg er med til at rejse hinanden i en landsby.«

»Vi kan ikke have en butik, hvis ikke folk køber ind i den. Vi har det, vi fortjener - og vi får det, vi fortjener. Det har man høstet af i mange år.«

Det er også det, der gør, at Brugsen er involveret i flere udviklingsprojekter i Gl. Rye. Som for eksempel delebilsordningen. Brugsen har også gennem tiden drevet bibliotek og lavet udflugter, studiebesøg og sociale aktiviteter. I dag arrangerer Brugsen også sommerfester, markedsdage og meget mere, der bidrager til det gode liv i Gl. Rye. Nye borgere i Gl. Rye bydes eksempelvis også velkommen med en velkomstpakke, ligesom Gl. Rye Puljen også uddeler penge til lokale projekter. Før i tiden - i 1920’erne og 30’erne - uddelte Brugsen julepakker til gamle og trængende medlemmer.

»Der er mange mennesker her i Gl. Rye, der tænker højt og har mange gode ideer,« understreger Bente Strager.

Brugsen havde også en finger med i spillet om et torv foran Brugsen.

»Vi lavede et fysisk torv i samarbejde med blandt andet borgerforeningen og et grønt netværk. Et samarbejde er en luftig størrelse, men når man sidder på bænkene og den plads, der nu hedder torvet - og det er alle mulige, der sidder der - så kan man se, at det at samles også er et fysisk udtryk. Jeg oplever det for eksempel ikke som butikkens torv, men byens torv, fordi vi har været mange om at lave det,« lyder det fra Bente Strager.

Tænker fremad

De 140 år har dog ikke kun været lutter lykkelige. I løbet af årene har brugsen måttet omstille sig og følge tidens forandringer.

»Hvis vi kun ville have det som i gamle dage, så havde vi nok ingen butik mere,« siger Bente Strager.

Men det har ikke været tilfældet. Gl. Rye Brugs forandrer sig med tiden, og i 2022 besluttede man at indgå i et partnerskab med Brugsforeningen TRYG i Ry.

»Det udvider vores horisont, og det har uden tvivl været med til at redde os gennem svære år med at holde hånden under os. Vi har en pondus, der gør, at vi har kunnet holde til at have negative tal på bundlinjen i to år. Men mest af alt synes jeg faktisk, at de inviterer os ind i en kreds af andre butikker og et meget visionært rum, hvor vi kan drømme sammen om det, der er vigtigt for butikker. Vi kan drømme sammen om det, der er vigtigt for butikker. Vores meget store ambition er at være med til at skabe liv i landsbyer.«

Det er også en af årsagerne til, at jubilæet skulle fejres. Byens Egen Butik skaber liv.

»Samtidig vil vi med afsæt i jubilæet og den positive udvikling henover efteråret og vinteren tage initiativ til en visionsproces for Brugsen, for det er stadig Gl. Rye Brugsforenings ambition at være med til at skabe gode vilkår for at små landsbysamfund stadig har en butik.«

Visionsprocessen kører sideløbende med, at Skanderborg Kommune har inviteret byen til en proces om, hvad Krogrunden skal bruges til.

»Startskuddet var den proces, og så kommer vi til at køre sideløbende med den. Forhåbentlig i samarbejde med kreative kræfter i byen. Hvordan skaber vi en butik, som vi har lyst til at bruge om fem og 10 år? Og hvad er en butik om fem og 10 år? Det er noget af det, jeg synes, brugsen som bevægelse har været allerbedst til hele tiden. At sætte noget på dagsordenen. Det var brugsen, der satte økologi på dagsordenen hos forbrugerne i 80’erne - og vi har sat delebilen på dagsordenen,« lyder det fra Bente Strager.

Gl. Rye Brugs vil være med til at sørge for, at der også er en by i Gl. Rye i fremtiden.