Fortsæt til indhold

Tekniske problemer lammede letbanen: Morgenafgange aflyst

Samfund

Tekniske problemer var skyld i, at der ikke kom noget letbanetog til Ryomgård klokken 8.05 fredag med videre afgang mod Grenaa, oplyser man hos Aarhus Letbane.

Her fortæller man også, at to planlagte kørsler i morgenstunden, den allerede omtalte fra Aarhus til Grenaa og en den modsatte vej, var pillet af brættet, fordi teknikken drillede - dog ikke forårsaget af nattefrosten, for temperaturerne er pænt over frysepunktet.

Resten af fredagen forventes det, at letbanen kører igen uden svinkeærinder.