»Den kære regering synes åbenbart ikke, vi skal være grønne, selv om de siger det modsatte«

Der kommer aldrig fjernvarme helt ud til den lille landsby Hyllested Skovgårde ved Ebeltoft. Det er der bred enighed om.

Til gengæld nåede de tårnhøje energipriser uden problemer frem i 2022, da Rusland invaderede Ukraine.

Mange af husene er i dag opvarmet med brændeovn, pille-, gas-, eller oliefyr, og for Daniel Berg Saroori, der kort tid inden var flyttet ind i et stort og gammelt hus, var det noget af en øjenåbner.

En palle med piller steg fra 2500 til 10.000 kroner.

»Det er klart, at så begynder vi at kigge efter alternativer,« fortæller han.

Og sådan et fandt landsbyen, der gerne gør de fleste ting sammen.

Borgerne ville gerne af med deres dyre og klimabelastende varmekilder.

Helt i tråd med regeringens ambitioner, og løsningen blev, på initiativ af blandt andre Daniels Bergs Sarooris nabo, Børge Jakobsen, at der skulle laves et energifællesskab med termonet som omdrejningspunkt.

Termonet er det, de fleste kender som et jordvarmeanlæg, bare skruet op i størrelse, så flere husstande kan koble sig på.

Drømmene voksede i takt med verdens vandstand, og der blev også tænkt i klimavenlige løsninger til at skaffe strøm via solceller og vindmøller.

Først og fremmest handlede det om at få reduceret både pris og klimabelastning med en ny og grønnere varmekilde.

Umiddelbart virkede deres plan som den helt ideelle løsning på de fleste energiudfordringer, og en dedikeret kerne tog arbejdshandskerne på.

Der blev lavet en forening, og Syddjurs Kommune gik ind i projektet og støttede med både penge og rådgivning.

Termonet i Hyllested Skovgårde skulle være kommunens pilotprojekt til en fællesskabsbåret og bæredygtig varmeforsyning i landsbyer uden fjernvarme.

Landsbyens kontakt til kommunen blev konsulent Alette Lena Skov-Hansen, som er blandet ind i mange byudviklingsprojekter i Syddjurs.

»Vi ved, at der ikke kommer fjernvarme til Hyllested Skovgårde fra Ebeltoft, og vi har efterhånden her i landet energirenoveret vores boliger til det maksimale. Nu skal vi kigge på, hvor vi får energien fra, og der giver det giver mening at lave energifællesskaber om at finde en mere fremtidssikret varmekilde for landsbyerne, der både CO2-mæssigt, økonomisk og i forhold til at sikre landsbyens overlevelse er mere robust. «

Men det har vist sig svært at realisere, hvis svaret skal være termonet, for i sommer tog politikerne på Christiansborg en beslutning, der har sat en gigantisk stopklods for hele projekt.

»Hul i hovedet,« siger Børge Jakobsen. Og han er ikke den eneste.

Bred kritik

I snart tre år har Børge Jakobsen, Daniel Berg Saroori og et par stykker mere fra landsbyen arbejdet flittigt og med krum hals på at etablere termonet på et stykke jord i byen.

De har ikke givet op endnu, men det kræver en stor grad af lun optimisme at tro på, at projektet stadig kan realiseres, og at de mange timer ikke er spildte.

I juli blev der nemlig i en politisk aftale lagt op til, at fælles jordvarmeanlæg, også kaldet termonet, ikke fremover skal høre under varmeforsyningsloven.

Det store problem med den beslutning er, at det forhindrer projekter som det i Hyllested Skovgårde i at få et kommunegaranteret lån.

Og det har flere været ude at kritisere.

Landdistrikternes Fællesråd peger på, at tusindvis af forventningsfulde borgere ikke kan komme videre med alternative kollektive varmeforsyningsløsninger, da der ikke kan opnås kommunegaranti ved etablering, som det kendes fra fjernvarme.

»Med den manglende kommunegaranti i den politiske aftale, bliver skiftet til andre kollektive varmeløsninger reelt umuligt,« udtalte fællesrådet i en pressemeddelelse, da den politiske aftale blev indgået.

Ifølge foreningen Termonet Danmark har Europa-Parlamentet tidligere på året i en resolution sendt et signal om, at termonet er en af de mest lovende geotermiske løsninger.

»EU anbefaler offentlige lånegarantier, fordi der er tale om store investeringer, men anlæggene holder i generationer, er billige i drift, har god totaløkonomi og gør energisystemet mere fleksibelt. Intet af det fremgår af lovforslaget,« har bestyrelsesformand for Termonet Danmark Søren Skjold Andersen udtalt til DR.

Han har for nylig været indkaldt til et ekspertmøde i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, som ønskede mere klarhed om termonets potentiale.

Her præsenterede han fakta og fordele ved termonet og de fejlagtige beregninger, foreningen mener, der ligger til grund for lovforslaget, men det kommer umiddelbart ikke til at gøre den store forskel her og nu, vurderer han.

»Jeg ser ikke, at der bliver rokket ved beslutningen om, at termonet ikke skal være en del af varmeforsyningsloven. Desværre. Men vi prøver stadig at overbevise politikerne om, at de ikke skal skrotte termonet på et falsk grundlag.«

Lovforslaget om varmeforsyningsloven forventes at træde i kraft allerede 1. januar.

Men hvordan stiller det så Hyllested Skovgårde og Børge Jakobsen?

Den kære regering

Der er langt fra EU og Christiansborg til Hyllested Skovgårde. Og imens de folkevalgte prøver at finde ud af, hvad der er op og ned, så kæmper Børge Jakobsen og de andre videre.

For uden muligheden for at få et kommunegaranteret lån, som er langt mere favorable, end når borgerne nu selv skal ud for at finde finansiering på markedsvilkår, så er gode råd dyre.

Det vil koste omkring 2,5 millioner kroner at lave termonettet. Det dyre er ikke selve anlægget, men at få ført rørene ud til aftagerhusene.

Og som tiden går, bliver potentialet for antallet af husstande, der vil være med, mindre.

Flere finder andre løsninger, fordi de ikke har råd til eller ikke tør at vente.

I Hyllested Skovgårde er man lige nu nede på omkring 10 huse, selv om der er potentiale for 28.

Børge Jakobsen og hans forening har været i en lokal sparekasse for at høre, om de vil låne byen pengene til projektet. Det ville de ikke.

»Vi er for få til, at de ville stille sikkerhed i det. Måske hvis vi havde været nogle flere. Ham, vi talte med, prøvede at overbevise ledelsen, men de vurderede det til at være for usikkert. «

Nu forsøger de så at finde alternativer, og derfor har de henvendt sig til Merkur Andelskasse, som muligvis sammen med en anden landsby i Himmerland har fundet en løsning.

For Hyllested Skovgårdes vedkommende er der dog ikke noget på plads endnu, men de mener stadig, at det giver mening at kæmpe for sagen.

»Der er flere ting, der driver os. Der er det filantropiske aspekt. At gøre noget godt for vores område i et langsigtet perspektiv. Det handler om at skabe en landsby, som kan overleve, og hvis vi kan tilbyde den her løsning, så kan kommende husejere nemmere se sig selv i fællesskabet.

Daniel Berg Saroori tilføjer:

»En fornuftig, grøn og billig varmeforsyning giver huskøberne én mindre beslutning at skulle træffe, når de køber hus. Lige nu fyrer folk jo med det, de kan, og det holder ikke i længden.«

»Nej, og det er jo den anden ting, der driver os. Vi har allesammen et ansvar for at nedbringe CO2. Vi vil gerne kunne tænde for varmen med en god smag i munden, men politikerne gør det unægteligt svært for os. Den kære regering synes åbenbart ikke, vi skal være grønne, selv om de siger det modsatte,« afslutter Børge Jakobsen.