Wammen til Winnerskjold: En borgmester er »altid alene og aldrig alene«

Anders Winnerskjold (S) er Aarhus Kommunes nye borgmester, og det betyder, at mange gerne vil give ham hånden, låne hans ører og være på god fod med ham.

32-årige Winnerskjold er vant til at navigere i de politiske vande, men borgmesterjobbet i Aarhus er i en liga for sig. Ikke mindst derfor sætter Anders Winnerskjold pris på sit nære forhold til Nicolai Wammen (S). Den nuværende finansminister er et af få mennesker, der har haft det hverv, Winnerskjold nu påtager sig.

»Man skal finde sin egen vej som borgmester, men det er også meget rart at kunne trække på nogle af dem, der har været det, og det er ikke et job, som så mange har haft. Der er vel fire nulevende borgmestre, så det er rart at kunne søge råd og vejledning hos nogle, der også har prøvet det,« siger Anders Winnerskjold og fortsætter:

»Nicolai ringer uprovokeret, og så kan vi snakke politik, og om der er noget, vi kan gøre sammen for Aarhus. Det er virkelig dejligt. Der er folk, der vil mig, fordi jeg er den nye borgmester, men Nicolai vil bare gerne, at jeg lykkes som politiker og også som menneske,« siger Anders Winnerskjold.

Da Nicolai Wammen var Aarhus’ borgmester (2005-2011), kunne han også søge råd hos en tidligere borgmester.

»Min mentor i sin tid var Thorkild Simonsen, og han sagde: ”Du skal sætte din egen retning, men du skal også altid være lydhør over for andre.” Det, tror jeg, er et rigtig godt råd. Den største risiko, man kan løbe er, hvis man tror, man har alle gode idéer selv, og at andre partier og personer ikke kan have nogle rigtig spændende tanker,« siger Nicolai Wammen.

Alene, når det gælder

Den oprindelige aftale var, at han og Anders Winnerskjold skulle gå en tur ned ad Strøget, og at jeg kunne stille dem spørgsmål undervejs. Den plan holdt cirka 15 meter, så trak vi ind på en café. Mange aarhusianere ville, som jeg, gerne tale med de to herrer.

Ifølge 53-årige Nicolai Wammen er Anders Winnerskjold et »helstøbt menneske,« der »hviler i sig selv.« Direkte adspurgt vil den tidligere borgmester gerne give nogle staldtip fra sig.

»Mit bedste råd vil være at komme så meget ud at snakke med aarhusianerne som overhovedet muligt. Det vil der også være en forventning om. Man må ikke forfalde til at sidde fra morgen til aften og kigge ned i de store papirbunker på rådhuset, selvom der er meget, man gerne vil sætte sig ind i. Så må man sidde derhjemme og læse til sent om aftenen, og så kan det godt være, man har lidt mindre øjne, når man møder ind næste dag på kontoret, men det er måden at gøre det på, tror jeg,« siger Nicolai Wammen.

Anders Winnerskjold skal også gøre sig klart, at der vil være øjeblikke, hvor det er op til ham alene at træffe store beslutninger.

»Du kan få nok så mange råd, men det er borgmesteren, der må sige A eller B og have det godt med det. Det kan godt være ensomt. Der var engang en svensk statsminister, der sagde: ”Altid alene og aldrig alene.” Med det mente han, at man altid var alene, når det var de helt afgørende beslutninger, og aldrig alene, fordi der altid er folk omkring dig med idéer og tanker. Det passer også på et borgmesterjob,« siger Nicolai Wammen.

Han ser et af Winnerskjolds karaktertræk, en vis utålmodighed, som en slags nødvendighed for at være en dygtig borgmester.

»En borgmester skal være utålmodig, for man skal hele tiden presse på for at lave en positiv forandring for sin by. Så kan der være tidspunkter, hvor ting tager længere tid, end man kunne huske sig, men hvis ikke borgmesteren lægger et positivt tryk, risikerer man, at tingene går for langsomt.«

Om familieliv og grænser

Når det gælder privatlivet, må Anders Winnerskjold sætte sine egner grænser, lyder det. Som borgmester inviterede Nicolai Wammen fx aldrig pressen ind i sin lejlighed i Lollandsgade.

»Det var mit lille sted, hvor jeg kunne være helt mig selv. Det var det eneste sted. Jeg vidste, at når jeg gik ud af min hoveddør, var jeg byens borgmester. Man må sætte sine egne grænser, for pressen kommer ikke til at sætte dem for dig. Der skal man tænke på, hvad der passer til en selv og ens familie, og der har Anders jo givet en meget klar udmelding på, hvordan han vil balancere det.«

Sidstnævnte er en reference til, at Anders Winnerskjold på sit første pressemøde som nyudnævnt borgmester i tydelige vendinger lod medierne forstå, at hans kone, Ane, og parrets lille datter, Gro, hørte hans privatliv til.

»Der er den offentlige borgmester-Anders, som har et jakkesæt på og skal forsvare det, der er svært, men min familie skal også bare have lov at være familie. Der er en privatsfære, der skal respekteres. Det er vigtigt for mig,« siger han.

I december 2021 skrev jeg et miniportræt af Anders Winnerskjold i forbindelse med, at han blev rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Jeg spurgte ham blandt andet om, hvad han håbede at kunne sige om sit liv, når han nærmede sig endestationen.

»Jeg håber, jeg kan sige, at jeg har været der for min familie. Det er vigtigt for mig,« sagde han.

I de næste formentlig mange år skal Anders Winnerskjold, hvis han minder om afgående Jacob Bundsgaard, arbejde omkring 80 timer om ugen. Hvordan er det foreneligt med at være der for sin familie?

»Det skal være det, der står tilbage, også når jeg er 95 år, og derfor kommer jeg til at gøre det på min egen måde. Jeg vil insistere på også at kunne hente og bringe mine børn og også være hjemme, så det skal jeg finde en vej i. Det er vi meget opsatte på som familie. Før jeg er borgmester, er jeg far. Det er virkeligheden for mig i hvert fald,« siger han.

Det er ikke en umulig opgave at være top-toppolitiker og stadig have et nogenlunde normalt familieliv, lyder det fra Nicolai Wammen, der er far til tre drenge. De to mindste har han fået med sin nuværende hustru, Karen Lund Wammen.

»Selvom jeg er finansminister, er det mig, der afleverer børnene hver morgen, i vuggestue og børnehave, og jeg er også hjemme til at putte dem. Så kan man arbejde om aftenen igen. Det kan godt kombineres. Man lærer at sove få timer om natten, og når folk en gang imellem spørger, hvad der holder mig vågen om natten, kan jeg sige, at det er mine børn og ikke politiske beslutninger,« siger Nicolai Wammen og fortsætter:

»Ej, spøg til side. Det kræver, at man vælger, at man vil begge dele, men så kan man også godt.«

Arv og gæld

Manden, Anders Winnerskjold efterfølger på borgmesterposten, Jacob Bundsgaard (S) er flere gange blevet kritiseret for at krybe i flyverskjul, når der har været svære sager, der ville give minuspoint på den politiske konto.

Vil du være mere tilgængelig og lidt mere synlig, også når det gælder de sager, man helst vil være fri for?

»Jeg er nok ikke helt enig i præmissen for dit spørgsmål. I en sag som havneudvidelsen har Jacob stået i det, når det stormer. Men jeg vil sige, at jeg vil gøre mit for at fortælle om de ting, der er svære og som bøvler. Jeg vil ikke love, at jeg stiller op til alle interviewforespørgsler, jeg nogensinde får, for det kan ikke lade sig gøre, men jeg gerne også være i det, der er svært, og det, synes jeg, at jeg også har forsøgt at gøre som rådmand. Også stå på mål når noget ikke lykkes.«

Jacob Bundsgaard har flere gange brugt udtrykket ”arv og gæld,” når det handler om at overtage en politisk post. Synes du, at du overtager mest arv eller gæld?

»Jeg synes, jeg overtager en by, der er fantastisk. Hvis arv er positivt, synes jeg, at jeg overtager en by, hvor det går godt. Jeg møder også borgmesterkollegaer fra andre landsdele, der oplever andre ting, end det vi gør i Aarhus. Deres byer bliver ikke nødvendigvis tilvalgt, som Aarhus er. Der kommer 4.000-5.000 nye aarhusianere om året. Det er en fed by. Kan den blive endnu bedre? Ja, det tror jeg godt, den kan, og jeg har også nogle politiske tanker og idéer, jeg gerne vil dele, og det lover jeg at gøre, når jeg lige er tiltrådt.«

Anders Winnerskjold tiltræder som den 14. folkevalgte borgmester i Aarhus 6. november.