Fortsæt til indhold

Flere til- og frakørsler langs E45 lukker i en periode

Flere til- og frakørsler langs E45 lukker i en periode i forbindelse med udvidelsen af Østjyske Motorvej.

Samfund
kfp

I forbindelse med udvidelsen af E45 Østjyske Motorvej lukker Vejdirektoratet i en periode for flere til- og frakørsler langs E45 ved Aarhus og Aarhus Syd Motorvejen. Trafikanter må i en periode ud på en omkørsel.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Følgende til- og frakørselramper lukker i en periode:

Motorvejskryds Aarhus Vest

  • På E45 i nordgående retning er rampen til Aarhus lukket frem til fredag den 29. november kl. 06.00. Omkørsel via de øvrige ramper i Motorvejskryds Aarhus Vest.

Til- og frakørsel <50> Hørning

  • Tilkørslen lukker i aften- og nattetimerne fra tirsdag den 26. november til torsdag den 28. november mellem klokken 18.00 og 06.00. Omkørsel via til- og frakørsel <1> Hasselager V eller Hovedvejen til Genvejen.
  • Frakørslen lukker i aften- og nattetimerne fra onsdag den 27. november til fredag den 29. november mellem klokken 18.00 og 06.00. Omkørsel via til- og frakørsel <49> Aarhus S til Aarhus Syd Motorvejen.

Til- og frakørsel <1> Hasselager V

  • Tilkørslen lukker i aften- og nattetimerne fra onsdag den 27. november til torsdag den 28. november mellem klokken 17.30 og 06.30. Omkørsel via Hovedvejen til Genvejen.

Frakørsel ved Blankhøj rasteplads

  • Frakørsel lukker i aften- og nattetimerne fra torsdag den 28. november til fredag den 29. november mellem klokken 20.30 og 05.30. Spærringen betyder, at adgangen til selve rastepladsen også er lukket i tidsrummet.

Der vil være skiltet for omkørselsruterne i områderne.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.