Fortsæt til indhold

Her kan der spares millioner på nyt stadion

Rambøll og Kongelundens sekretariat har udarbejdet et katalog af muligheder for besparelser på stadionbyggeriet. Få overblikket her.

Samfund

Det er svimlende beløb, der bliver jongleret med i Kongelunden, hvor det gamle stadion i skrivende stund er ved at lade livet for at give plads til et helt nyt et af slagsen.

Senest var der rock i synagogen, da projektet med en budgetoverskridelse på omkring en kvart mia. kr. nu ser ud til at komme til at koste næsten en hel mia. kr. Det oprindelige budget lød ellers på 650 mio. kr.

Nu har flere partier i byrådet så sat alle sejl ind på at finde besparelser i det store byggeri, så kommunen slipper en anelse billigere.

Det kommende stadion i Aarhus bliver markant dyrere end planlagt. Illustration: Zaha Hadid Architects/Aarhus Kommune

Den opgave er Kongelundens Sekretariat og kommunens rådgiver Rambøll blevet sat på. Det har kastet et sparekatalog af sig. Af kataloget fremgår 21 forslag til besparelser på i alt 81,1 mio. kr.

Avisen har fået indsigt i kataloget og kan her give et overblik over, hvor der kan hugges en hæl og klippes en tå.

For overskuelighedens skyld har vi valgt at sammenlægge visse poster.

1

Naturlig ventilation i hovedbygningen

Besparelse: 1,2 mio. kr.

2

Hygiejnelofter og fliser i anretterkøkkener

Besparelse: 1 mio. kr.

3

Ventilationsanlæg for produktionskøkken

Besparelse: 0,3 mio. kr.

4

Mindre servicebygning

Besparelse: 5,3 mio. kr.

5

Reduceret teknikpakke

Besparelse: 10,5 mio. kr.

6

DAS-anlæg (netværksløsning) på tribuner og i mainstand

Besparelse: 6,5 mio. kr.

7

Kølerumselementer, kameraovervågning og hegn

Besparelse: 9,3 mio. kr.

8

Tunnel Club: Designelement

Besparelse: 2,9 mio. kr.

9

Omklædningsrum: Designelement

Besparelse: 1,6 mio. kr.

10

Aptering af VIP-etager (Bronze, Sølv, Guld og Guld+)

Besparelse i alt: 35,1 mio. kr.

(Aptering er udførelse af indvendige elementer i et byggeri, herunder skillevægge, flisearbejde, skabsmontering mm.)

11

Grusbelægning på fanplaza og rundt om stadion

Besparelse: 3,3 mio. kr.

12

To demonterbare sæderækker

Besparelse: 2,3 mio. kr.

13

Færre boder

Besparelse: 2 mio. kr.