Billetter til Helmig-teaterkoncert rives væk: »Det er historisk«
Teaterkoncert Thomas Helmig ser ud til at blive en stor succes for Aarhus Teater.
»Vi har solgt 3200 billetter siden klokken 9. Det har vi ikke prøvet før. Det er en koncertreaktion, og det hænger selvfølgelig sammen med, at han har en ualmindelig bred appel, og at han er en af byens største kunstnere.«
Sådan lyder det kommunikationschef hos Aarhus Teater, Morten Dagbjerg, efter at teatret torsdag har sat billetter til salg til Teaterkoncert Thomas Helmig, en hyldest til den 60-årige aarhusianske popsangers imponerede karriere.
Folkene hos Teater Aarhus havde regnet med at sælge en hel del billetter til teaterkoncerten på førstedagen, men ikke i det omfang, det er tilfældet.
»Vi havde ikke forestillet os, at det ville gå så hurtigt. På en god lanceringsdag sælger vi måske 500 billetter på en dag. Da vi lancerede David Bowie-musicalen Lazarus, solgte vi 1200 billetter på tre dage. Det her overstiger alle forventninger,« siger Morten Dagbjerg.
Han vurderer, at det kan spille ind i billetsalget, at Thomas Helmig har lavet et opslag om teaterkoncerten på sin facebookside, som 145.000 personer følger.
Teaterkoncert Thomas Helmig vil bliver opført seks gange om ugen i seks uger fra 28. august 2025.