Trods rygter: Padel-sporten fortsætter i mindst en truet padelhal
Det har de seneste dage været omtalt, at koncernen Ledap lukker ned for aktiviteterne i We Are Padel (WAP) i Danmark. På grund af dét skridt frygter mange tusinde padel-spillere over hele landet at stå uden baner og muligheder – men dét kommer heldigvis ikke til at ske i mindst én padelhal i Randers.
Trods rygter og skriverier om nedlukning i Danmark er padel-centret på Kastrupvej 5 helt upåvirket af uroen.
Det skriver administrations- og driftschef Louise Qwist fra Netto Padel Randers ApS i en pressemeddelelse.
»Centret fortsætter som om intet var hændt, men dog under nyt navn: Netto Padel Randers. Aps. Og har du allerede reserveret baner, så fortsætter alt som aftalt og bestilt. For kunderne er der ingen ændringer.«
Bag selskabet Netto Padel Randers ApS står Fredensborg Holding A/S,« forklarer hun.