Ansatte havde 57 spørgsmål med til ledelsen på problemramt gymnasie

Noget er ikke, som det burde være på Marselisborg Gymnasium i Aarhus.

Det vidner en mangeårig historik om, og en nylig fyringsrunde samt elevstrejke har rippet op i sår, der knap var helet.

Som en konsekvens af fyringsrunden blev der onsdag 29. januar afholdt et møde, hvor lærere, rektor Kirsten Skov og bestyrelsesformand Erik Østergaard Jensen deltog. Op til mødet havde ansatte på gymnasiet sendt et dokument med 57 spørgsmål til rektoren. Avisen er kommet i besiddelse af spørgsmålene, hvoraf mange kredser om arbejdsmiljøet på gymnasiet.

Et spørgsmål rettet mod bestyrelsesformand Erik Østergaard Jensen lyder som følger:

»Kan du forstå, at medarbejdere på Marselisborg Gymnasium har meget ringe tillid til, at du som bestyrelsesformand nogensinde får løst problemerne med det giftige psykiske arbejdsmiljø på Marselisborg Gymnasium?«

Den seneste trivselsundersøgelse blandt gymnasiets lærere (GAIS, 2024) viser, at 25 af de 65 ansatte, der besvarede undersøgelsen, oplever det psykiske arbejdsmiljø som mellem 0 og 4 på en 10-skala. 24 oplever arbejdsmiljøet som over 5 på 10-skalaen, mens de resterende 16 lærer lander på 5.

Ved trivselsundersøgelsen indberettede syv ansatte en krænkelsessag.

God vilje, grus i maskineriet

Trivselsundersøgelsen i 2024 er på flere punkter mere positiv end trivselsundersøgelsen i 2023. Flere ansatte oplever en bedre balance mellem opgaver og tid / arbejdsliv og privatliv, og flere ansatte oplever også at have mere arbejdslyst, viser GAIS-undersøgelsen.

Arbejdsmiljøet på Marselisborg Gymnasium er ikke desto mindre anspændt.

»Gymnasieskolen (gymnasielærernes fagblad, red.) har jo i flere år beskrevet, at arbejdsmiljøet har været problematisk. Det er helt klart noget, vi er nødt til at være særligt opmærksomme på. Vi er i en proces, og sådan en proces er jo ekstra belastet, når man skal spare penge og er nødt til at afskedige,« siger historie- og idrætslærer på Marselisborg Gymnasium, Mikkel Løve Nørgaard.

Fire lærere og to ansatte i det teknisk-administrative personale (TAP) blev afskediget i forbindelse med den nylige fyringsrunde. Fem lærere skal gå ned i tid. Afskedigelserne skyldes, at gymnasiet fra næste skoleår skal optage otte klasser mod tidligere 12.

Marselisborg Gymnasium har i perioden 2023-2024 ansat otte nye lærere.

Avisen har været i kontakt med en række nuværende og tidligere lærere på gymnasiet, som uafhængigt af hinanden fortæller om et dårligt arbejdsmiljø - kun en enkelt kunne ikke genkende billedet. Ud over Mikkel Løve Nørgaard ønsker ingen nuværende lærere at stå frem med navn. Enkelte giver udtryk for, at de ikke tør udtale sig af frygt for repressalier fra ledelsens side.

»Vi har i syv-otte år haft dårligt psykisk arbejdsmiljø, og det slider. Skolen har brugt virkelig mange kroner på støtte, og ledelsen har tre-fire gange fået ekstern hjælp fra coaches og psykologer for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Man har prøvet alt, og alle ønsker et godt arbejdsmiljø. Men der er grus i maskineriet,« siger en lærer.

Ved den elevstrejke, der fandt sted i uge tre, kunne man blandt andet se et skilt med teksten: »Hvorfor græder vores lærere?«

»Det vidner om, at eleverne reagerer på, at deres lærere er påvirkede. Vi har skolen for elevernes skyld, og arbejdsmiljøet på gymnasiet burde ikke ramme dem. Der er nogle ansatte, der mister der jobs i denne, men hele organisationen betaler en kæmpe pris,« udtaler en lærer.

Rivravruskende

I artiklen Ny rapport afslører 13 krænkelser på Marselisborg Gymnasium (august 2023) opsummerer fagbladet Gymnasieskolen de udfordringer, Marselisborg Gymnasium har haft med det psykiske arbejdsmiljø, siden februar 2016, hvor Kirsten Skov tiltrådte som rektor. Det er en lang liste.

Ultimativt er det dog gymnasiets bestyrelse, der har fejlet, mener formand for fagforeningen Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Tomas Kepler.

»Der er ingen tvivl om, at der er noget rivravruskende galt på Marselisborg Gymnasium. Når en bestyrelse ikke formår at løfte sit ansvar, og det, mener jeg, er tilfældet her, kan det få lov til at køre fuldstændig skævt. I sidste ende er arbejdsmiljøet på gymnasiet også bestyrelsens ansvar, og medlemmerne af bestyrelsen skylder eleverne, alle på institutionen og det omkringliggende samfund at løfte det ansvar. Det er vores allesammens penge, skolen drives for,« siger han.

Ifølge Thomas Kepler peger situationen på Marselisborg Gymnasium på en svaghed i konstruktionen af de selvejende institutioner.

»Marselisborg Gymnasium er et eksempel på, hvad selveje åbenbart tillader. Hvis en bestyrelse ikke kan eller vil gøre dens arbejde, har det omkringliggende samfund ret begrænsede muligheder for at gribe ind og rette op. Der var en anden mulighed for kontrol, da gymnasierne hørte under amterne. Der var en mere decentral myndighed, ansatte eller borgere kunne kontakte, hvis de var bekymrede,« siger han og fortsætter:

»Men man har besluttet, at gymnasierne skal drives som små private virksomheder, som bare kan flyve eller styrte på deres bestyrelsers formåen, og jeg kan ikke forstå, man har ment, det var en fantastisk idé i forhold til offentlige institutioner.«

Rektor Kirsten Skov har ikke ønsket at svare på spørgsmål vedrørende mødet 29. januar eller arbejdsmiljøet på gymnasiet. Hun har heller ikke ønsket at forholde sig til udtalelser fra andre kilder i denne artikel.

Kirsten Skov har tilsendt avisen data fra den årlige nationale trivselsmåling (2024) blandt landets gymnasieelever. Her svarer 306 elever på Marselisborg Gymnasium, at de er helt eller delvist enige i udsagnet: »Jeg er glad for at gå skole.« 10 elever er helt eller delvist uenige i udsagnet.

Kirsten Skov har godkendt følgende citat til brug i artiklen:

»Marselisborg et gymnasium med meget høj elevtrivsel, meget høj løfteevne og ”over-gennemsnittet” psykisk arbejdsmiljø.«

Avisen har gentagne gange kontaktet bestyrelsesformand Erik Østergaard Jensen, blandt andet for at forholde ham Tomas Keplers kritik. Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra bestyrelsesformanden.