15 år med latte og knofedt: En historie om stædighed og succes

I Rønde har man lært at gå på café, siger Anne Winther, der i januar kunne fejre sit 15 års jubilæum som caféværtinde på Café Laurits på Hovedgaden i Rønde.

Anne Winther, 52 år, har en baggrund i historie og religionsvidenskab fra Aarhus Universitet, men hendes passion for madlavning førte hende til restaurationsbranchen.

Hun arbejdede sammen med italienske kokke på sommerrestauranter i Nordjylland og lærte at lave mad på den hårde måde.

Før hun startede i Rønde, drev hun en sportscafé i Tilst, som var en økonomisk guldgrube, men også var en hård nød at knække med masser af aften- og weekendarbejde.

Anne Winther er født og opvokset i rødspættebyen Frederikshavn, hvor frivillighed er en dyd.

»Jeg stammer fra en by, hvor mængden af frivillige er markant,« siger hun.

»Det har givet mig en stærk forståelse for fællesskab og engagement.«

Fra idé til virkelighed

Anne Winther og hendes mand, Lars Westergaard, flyttede til Rostved i 2009, hvor de byggede hus.

»Vi blev enige om, at byen manglede en café,« fortæller Anne Winther.

Først kiggede hun i Ebeltoft, men en dag på vej til arbejde så hun et skilt i vinduet på Hovedgaden i Rønde, hvor boghandler Niels Trangbæk søgte en ny cafébestyrer.

»Jeg svingede ind og snakkede med Niels, og kort tid efter havde jeg signeret en lejekontrakt,« siger Anne Winther.

Den 22. december 2009, på hendes fødselsdag, skrev hun under på lejekontrakten til Café Laurits.

En daglig kamp

Det har ikke altid været let at drive café i Rønde.

»Det var ikke en sund forretning i starten, bestemt ikke,« siger Anne Winther.

»Men kombinationen af stædighed, vilje, udholdenhed og flid sammenholdt med enestående ansatte har gjort det muligt.«

For Anne Winther handler det om at skabe en atmosfære, hvor både lokale og besøgende føler sig velkomne.

»Det er vigtigt at have en stærk forbindelse til lokalsamfundet og forstå deres behov,« siger hun.

»Vi har altid forsøgt at tilbyde noget unikt, hvad enten det er vores hjemmelavede kager, vores tapas eller vores brunchmenuer.«

En anden nøgle til succes er at have en dygtig medarbejderstab.

»Jeg har haft mange ansatte gennem årene, men jeg har været glad og dybt taknemmelig for hver eneste,» roser Anne Winther.

»Ofte er det piger, der er blevet færdige med 3. g og som udgangspunkt har haft et sabbatår. Jeg tror ikke, jeg kan mindes nogle, der ikke er blevet her. Vel et udtryk for, at de har været glade for arbejdet.«

Anne Winther har to fuldtidsansatte og et par afløsere, samt flere medarbejdere om sommeren.

Anne Winther understreger også vigtigheden af selv at være til stede og involveret i alle aspekter af cafédriften.

»Jeg er på 360 dage om året,« siger hun. »Mine honningdepoter, min frihed, er her - ellers kunne man ikke gøre det.«

Livsstil

Det er vigtigt at understrege, at Café Laurits er blevet en okay forretning, men man skal ikke sætte det i forhold til timeforbruget, understreger chefen.

En daglig arbejdsdag på 12 timer er normalen for Anne Winther.

»Du skal aldrig regne timelønnen ud. Jeg kan sagtens leve af det nu, men det er en livsstil mere end stor overskudsforretning, som det er for de fleste selvstændige.«

En del af byen

Café Laurits er blevet et samlingspunkt i Rønde.

»Vi har fyldt til frokost hver eneste evige dag. Vi er somme tider nødt til at afvise til frokost, fordi vi ikke har pladser nok.«

Caféen har 40 siddepladser, og Anne Winther møder hver dag kl. 6 for at blive klar til åbning kl. 10.

»Jeg bager og gør alt det klar, vi skal bruge i løbet af dagen. Det er fede timer, som jeg nyder,«

Anne Winther har således med sin stædighed og vilje formået at skabe en succesfuld café i Rønde, der nu er et fast mødested for mange.

»Jeg har aldrig nogensinde sat nøglen i den dør (peger, red.) og tænkt, at det her gider jeg ikke,« siger hun.

»Den dag, hvor jeg ikke synes, det er sjovt, og hvor jeg ikke kan bidrage længere, da skal jeg ikke være her mere.«

Fremtiden for Café Laurits

Selvom Café Laurits har oplevet en stigende kurve og trofasthed fra kunderne, er der stadig udfordringer.

»Vi mangler køkkenplads og siddepladser,« siger Anne Winther.

»Jeg håber på at forbedre lokalet inden så længe, så vi får flere siddepladser. Jeg kan ikke afsløre så meget endnu, men der er noget på tegnebrættet.«

Anne Winther og hendes mand, Lars Westergaard, laver en strategiplan hvert år i januar.

”Vi skal overleve på service og give folk en oplevelse. Det er vores udgangspunkt.«

»Der er et kæmpe sammenhold i Rønde, og vi oplever endnu flere kunder, der er bevidste om, at vi skal handle meget mere lokalt.«

Ros til husbond

Anne Winther roser sin mand, Lars Westergaard, der er 54 år og mangeårig sponsorchef ved Hummel samt tidligere inkarneret fodboldspiller.

»Jeg kunne aldrig have klaret det uden opbakning fra min mand,« fastslår hun med et smil.

»Han har hjulpet mig meget og haft en tålmodighed, der er alenlang.«

Anne Winther beskriver sin mand som en ukuelig optimist, mens hun selv ser sig som realist.

»Lars ser aldrig begrænsninger, kun muligheder,« siger hun.

»Han har lært mig ikke at sove fyldt af problemer.«

Parret har en datter på 18 år, som også arbejder i caféen.

»Hun går i HHX her i Rønde og er her torsdag aften og i weekenderne.«

Bekymringer om fremtiden

Anne Winther er bekymret for den forestående kloakering af Hovedgaden i Rønde.

»Jeg er dybt bekymret for, hvad der skal ske det næste års tid,« indrømmer hun.

»Hvem er dog kommet på den tanke, at vi skal have 10.000 biler uden om Rønde? Uanset hvad der skal pågå i denne by, så skal vi have bilerne gennem Rønde. Hver eneste butik her er afhængig af, at der kommer titusinde biler gennem byen - ellers får vi en spøgelsesby som Odense og Kolind.«

Anne Winther håber, at kloakeringen bliver løst professionelt og i etaper, så det ikke skader byens handelsliv.

»Jeg forventer, at det bliver løst, men jeg er bekymret som alle handlende.«

»Vores formand for Rønde Handel, René Povlsen, gør heldigvis en meget stor indsats for at være i løbende kontakt med kommunen. Ham har jeg stor tillid til, for han har øje for helheden.«