Slog til mod massageklinik: Tre kvinder fra Thailand snuppet midt i 'arbejdet'
Østjyllands Politis Udlændingsektion var mandag formiddag på bordelkontrol, hvor de snuppede tre thailandske kvinder uden opholdstilladelse.
Østjyllands Politis Udlændigesektion var mandag formiddag på bordelkontrol på en massageklinik i det centrale Aarhus.
Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.
Betjentene kontrollerede, om der var personer på adressen, som opholdt sig eller arbejdede uden tilladelse.
Her mødte de tre udenlandske kvinder på henholdsvis 32, 33 og 36 år. De er alle fra Thailand og var i færd med at arbejde uden at kunne fremvise gyldig opholdstilladelse.
Kvinderne blev frihedsrøvet med henblik på at få klarlagt deres eventuelle opholdsgrundlag.
Kvindernes sager er blevet forelagt Center Mod Menneskehandel, som ikke har vurderet, at kvinderne har været handel.
Udlændingestyrelsen vil også få forelagt sagerne med henblik på at vurdere, om kvinderne har været handlet. Der vil blive lavet en vurdering om kvinderne skal udvises.
De tre kvinder er fortsat frihedsberøvet, sigtet for ulovligt ophold og arbejde. Senere på ugen vil de blive fremstillet i grundlovsforhør senere på ugen.