Verdo meldt til politiet: »De har lagt ulovlige omkostninger på varmekunderne«

Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen.

Bo Vestergaard fra Romalt og Asger Brorsen fra Hadsund mener, at Verdo har snydt forbrugerne i Randers for millioner af kroner.

De har derfor politianmeldt flere fra Verdos nuværende og tidligere bestyrelse og flere nuværende og tidligere direktører.

Anmeldelsen handler om rod i økonomien og manglende gennemsigtighed i Verdos regnskaber.

Bo Vestergaard siger, at Verdo har taget lån, som ikke er nødvendige for varmeforsyningen, og at renteudgifterne fra de lån er blevet lagt over på varmeforbrugerne. Det er imod varmeforsyningsloven, som siger, at udgifterne skal være nødvendige og relateret til levering af varme, mener han.

Sagen er kommet frem efter at Forsyningstilsynet har krævet, at Verdo tilbagebetaler 45,8 millioner kroner til varmekunderne.

Forsyningstilsynet vurderer, at Verdo Produktion ikke havde behov for at låne flere penge til at sørge for varmedriften, da der var tilstrækkelig med penge i kassen fra tidligere opkrævet forrentning og afskrivninger.

»Verdo Produktion har overfinansieret og dermed opkrævet unødvendige renteudgifter fra varmekunderne,« lyder konklusionen fra Forsyningstilsynet, der har givet Verdo mulighed for at klage over afgørelsen.

Og det har Verdo tænkt sig at gøre. De mener, at Forsyningstilsynet overfortolker reglerne og blander regnskaberne for varmeforsyning og elproduktion sammen.

»Vi kan bekræfte, at vi har modtaget en afgørelse fra Forsyningstilsynet i sagen om indregning af renteomkostninger som en omkostning efter varmeforsyningsloven. Vi er ikke enige i afgørelsen, og vi noterer os, at Forsyningstilsynet ikke har skelnet imellem kraftvarmeværkets elproduktion og varmeaktiviteterne, der fungerer efter et hvile-i-sig-selv-princip. Derfor overvejer vi at påklage afgørelsen,« skriver Verdo’s nye administrerende direktør, Jesper Vinter Barslund, i en e-mail til Din Avis.

Verdo vil ikke udtale sig om politianmeldelserne.

Blander el og varme

»Der er ikke tale om et overskud i den her forbindelse. Det fulde lån er anvendt til bio-konvertering, og resultaterne i selskabet er blevet til ud fra en forventning om, at det er korrekt praksis ifølge den lovgivning, der er på området,« skriver Verdo til Din Avis.

Mens varmeforsyningen ikke må give overskud, men altid skal hvile i sig selv, så er det lovligt at tjene penge på den strøm, som der også produceres på kraftvarmeværket samtidig med udvindingen af varme.

»Da produktionen af varme og el foregår på det samme udstyr (kraftvarmeværket), bliver fælles udgifter i alle sammenhænge altid fordelt efter en nøje aftalt fordelingsnøgle. Når Verdo Produktion har optaget lån (i det her tilfælde et realkreditlån, som er anvendt til ombygning fra kul til biomasse), er renteudgiften blevet fordelt efter samme fordelingsnøgle, og en del af renteudgifterne er derfor blevet tilskrevet den regulerede varmeproduktion,« skriver Verdo videre i en e-mail til Din Avis.

Stram fortolkning

Anders Dyrelund fra Ingeniørforeningen i Danmark mener, at tilsynet måske er lidt for stramt i deres fortolkning af forsyningsloven. Han understreger, at han ikke kender til detaljerne i denne sag. Men udtaler sig generelt.

»Forsyningstilsynet burde give mere lov til, at fjernvarmeselskaberne kan have lidt penge liggende til at udjævne prisen,« siger han og uddyber:

»Forsyningstilsynet siger til fjernvarmeselskaberne: I må ikke have pengene liggende til uforudsete udgifter. Det skaber ofte kontroverser og problemer med fortolkningen af varmeforsyningsloven. Jeg mener, at selskaberne burde have lov til at have en mindre del af omsætningen som likvid kapital for at undgå likviditetsproblemer.«

Anders Dyrelund har tidligere arbejdet med energiplanlægning i henholdsvis Rambøll og Energistyrelsen. Han forklarer, at der er en generel misforståelse blandt folk om fjernvarmeregnskaberne. »Folk er ikke klar over, at fjernvarmeregnskaberne er forbrugernes penge. Så set over flere år, er det ikke nødvendigvis smart at tilbagebetale penge det ene år og så hæve priserne markant året efter.«

Han giver et eksempel fra et fjernvarmeselskab, der fik et havari på et kraftvarmeværk i en kritisk periode og måtte hæve prisen med 40-50% i et halvt år.

»Der var en masse ballade omkring den prisstigning, men det var kun for at tage en uforudset udgift meget hurtigt,« siger Anders Dyrelund.

Han understreger, at det er vigtigt at skelne mellem, om pengene er brugt på noget forkert, eller om de ligger i forbrugernes fælles kasse.

»Det er meget vigtigt at skille det ad. Forbrugerne tror ofte, at pengene endelig kommer tilbage til dem, når de i virkeligheden allerede er deres egne penge.«

»Det er ulovligt«

Bo Vestergaard, der er medlem af repræsentantskabet i Verdo, retter uanfægtet en alvorlig kritik mod Verdo.

Han har gennemgået regnskaberne sammen med Asger Brorson flere gange.

Ifølge Bo Vestergaard har Verdo ændret praksis fra 2018 til 2023, hvor de har pålagt forbrugerne omkostninger, som de ikke burde betale.

»De ved jo godt, at det her er ulovligt at lægge det på varmeregningen til forbrugerne,« siger Bo Vestergaard med henvisning til, at det ikke er første gang, at Verdo har tilbagebetalt penge til varmekunderne efter afgørelser fra Forsyningstilsynet.

Han mener, at Verdo har taget lån fra kraftvarmeværket på havnen og lagt omkostningerne over på forbrugerne.

»De har jo taget nogle lån hjem fra kraftvarmeværket, og hovedkvarteret oppe på Agerskellet. Det kan jo ikke være rigtigt, at forbrugerne skal betale det over varmeregningen,« forklarer han.

Samtidig slår han fast, at Verdo står over for store økonomiske udfordringer, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for både medarbejdere og forbrugere.

»Vi kan jo kigge på, at det er jo medarbejderne, der betaler prisen lige i øjeblikket. Og måske bliver det også for borgerne,« siger Bo Vestergaard. Han frygter, at sagen her viser, at Verdo ikke har styr på deres økonomi og ledelse, og det kan føre til yderligere problemer i fremtiden.