Aarhus har flere skjulte rum: »Der er ikke en trussel, som gør, at vi har brug for at klargøre dem«

I årevis har beskyttelsesrum ligget skjult under skoler, boligblokke og offentlige bygninger. De blev bygget under Den Kolde Krig med en mission: At redde liv. Med hvor er de i dag, og kan de stadig bruges?

For nylig skrev Jyllands-Posten en artikel om, at der er blevet lavet gratis kort over beskyttelsesrum i Danmark af en mand fra Lystrup. Manden hedder Andreas Svane, og han har programmeret en hjemmeside, der viser et kort over beskyttelsesrum i hele landet. Han har gjort det som en sidehobby til sit normale job.

»Jeg har hørt flere gange, at det ikke er noget, som vi har frit tilgængeligt på nettet samlet. Derfor opstod idéen. Det er egentlig offentlig tilgængelig information i Bygnings- og boligregistret (BBR-registret), hvis man går derind og søger,« siger han.

BBR-registret er der, hvor man for eksempel kan tjekke størrelsen på et hus, man har overvejet at købe.

Ved nogle huse står der antallet af sikringspladser. Det er der ca. 24.000 bygninger i Danmark, som har.

Andreas Svanes hjemmeside har været flittigt besøgt det seneste stykke tid. Den har været så besøgt, at man i perioder ikke kan komme ind på siden.

»Hvis dataen i BBR-registret ikke er opdateret, er det ikke sikkert, at rummene kan bruges. Idéen bag er, at hvis de er ejet af staten eller en virksomhed, så fremgår de på kortet. Men jeg har valgt at tage de private beskyttelsesrum ud, fordi det jo kun er dem, som har sådan et, der kan bruge det.«

Ifølge Andreas Svanes hjemmeside er der 864 rum, som vurderes til at være offentlig tilgængelige i Aarhus. Her vil der være plads til 141.071 pladser. I alt er der 1.806 rum, hvor der er plads til 255.388, hvis de private beskyttelsesrum også bliver talt med.

Ikke en del af trusselsbilledet

Østjyllands Brandvæsen er myndighed på området. Det vil sige, at myndighedsansvaret for beskyttelsesrum ligger her.

Men lige nu forholder man sig ikke til situationen, fordi der ikke er en militær trussel mod Danmark. Der er dog flere beskyttelsesrum rundt omkring, som blev til helt tilbage ved Den Kolde Krig.

»Ingen af beskyttelsesrummene kan bruges. Det har ikke været en prioritering siden Den Kolde Krig. Der er ingen af rummene, som kan bruges til noget som helst,« siger Kasper Sønderdahl, der er beredskabsdirektør hos Østjyllands Brandvæsen og fortsætter:

»Det er en tælleopgave at finde ud af, hvor mange pladser der er. Man kan sagtens tælle, hvor mange beskyttelsesrum, der findes. Men det er ikke rum, der kan bruges,« fastslår Sønderdahl.

Hvis rummene skal kunne bruges, kræver det økonomisk prioritering, fordi det er dyrt at få sat dem alle i stand og gøre dem klar.

»Der er ikke en trussel, som gør, at vi har brug for beskyttelsesrum nu. Det kan godt være, at det kommer. Hvis vi begynder at gøre en helt masse ved de beskyttelsesrum, risikerer vi at bruge nogle penge, som vi slet ikke har lov til at bruge. I øvrigt også nogle penge, som vi ikke har.«

Ifølge ham er forberedelserne nødt til at være styret af trusselsbilledet og af regeringen.

»Nogle gange er man nødt til at nedlægge et beskyttelsesrum. Der bliver løbende nedlagt beskyttelsesrum i takt med byudviklingen.«

Kælderen under Rutebilstationen var en blanding af en parkeringskælder og et beskyttelsesrum. Det er et af de rum, som blev nedlagt.

Hvis man skal bygge noget nyt på en grund, hvor der ligger et beskyttelsesrum, er der nogle kriterier, som skal være opfyldt. Det kan være i forhold til et infrastruktur-projekt, hvis der skal bygges noget nyt.

»Hvis fundamentet under neden er ved at styrte sammen, så vil man nedlægge sådan noget. Hvis du skal bygge noget nyt på en grund, hvor der ligger et beskyttelsesrum, kan man som jordejer søge om tilladelse til at få nedlagt beskyttelsesrummet. Der kan være andre store projekter, som gør, at man må sige, at hvis beskyttelsesrummet ligger i vejen, vil man tidligere have nedlagt dem,« siger beredskabschefen.