Fortsæt til indhold

Aarhus-prostituerede røvet og voldtaget: Går efter fængsel og udvisning

Fire yngre mænd i alderen 19-20 år er tiltalt for en lang række forhold af blandt andet røveri og voldtægt mod prostituerede.

Samfund

Tilbage tirsdag 20. februar 2024 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en dengang 32-årig kvinde nogle uger forinden var blevet udsat for blandt andet voldtægt og røveri. Det skete på en adresse i Viby J, hvor kvinden arbejde som prostitueret.

Første retsdag i sagen er tirsdag 6. maj, hvor det forventes at falde dom i sagen 30. juni. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge anmeldelsen var tre mænd sent om eftermiddagen 28. januar mødt op på adressen, hvorefter de truede kvinden med kniv og tvang hende til at udlevere nogle tusinde kroner i kontanter, inden hun blev udsat for voldtægt.

I samme periode modtog Østjyllands Politi flere lignende anmeldelser om voldtægt og røverier begået mod andre prostituerede kvinder på adresser i henholdsvis Aarhus C, Aarhus N og Viby J. Derfor indgik en mulig sammenhæng mellem episoderne i politiets efterforskning.

Efterfølgende førte efterforskningen til flere anholdelser i løbet af foråret 2024. I december kunne Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi i december sidste år kunne rejse tiltale mod i alt fire unge mænd på henholdsvis 19, 19, 19 og 20.

»Vi er meget tilfredse med, at det har været muligt at rejse tiltale i sagen, da politiets efterforskning har været både omfattende og kompliceret af flere forskellige årsager,« siger anklager Zahra Sediqi fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

De fire mænd er tiltalt for i alt 18 forskellige forhold. Blandt andet er de tiltalt for røveri af særlig grov beskaffenhed, voldtægt af særlig farlig karakter, trusler og besiddelse af kniv.

»Flere af de forudrettede kvinder er ikke længere bosiddende i Danmark, da de er udenlandske statsborgere, og efterforskningen har derfor været udfordret heraf. Vi er tilfredse med, at kvinderne har bidraget med oplysninger, så det har været muligt for Anklagemyndigheden at rejse tiltale i sagen,« siger specialanklager Birgitte Ernst fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har nedlagt påstand om fængselsstraf til de fire tiltalte mænd samt påstand om udvisning af tre af mændene til henholdsvis Afghanistan. Afghanistan og Filippinerne, hvor de hver især er statsborgere.