Fortsæt til indhold

Tuborg Squash kaldes tilbage: »Smid den ud«

Carlsberg tilbagekalder en sodavand, der er solgt i både Danmark og grænsebutikker.

Samfund
jro

Tuborg Squash Appelsin Sukkerfri i dåse tilbagekaldes.

Det oplyser Carlsberg i en pressemeddelelse.

Sodavanden tilbagekaldes på grund af det, som bryggeriet beskriver som ”kvalitetsproblemer, der medfører bismag og lugt.”

Tilbagekaldet drejer sig om:

Tuborg Squash Appelsin Sukkerfri i dåse med bedst før dato 01.09.2025, 02.09.2025, 28.09.2025 og 29.09.2025.

Produket er solgt i Danmark og i grænsebutikker.

Carlsberg understreger i pressemeddelelsen, at der intet sundhedsskadeligt er i produktet, men det udelukkende kaldes tilbage, da det ikke lever op til bryggeriet smagsstandarder.

Tilbagekaldelsen gælder kun dåseversionen af Tuborg Squash Appelsin Sukkerfri, mens andre forpakninger og smagsvarianter ikke er berørt, lyder det.

Har man købt produktet, skal man enten smide det ud eller aflevere det, hvor man har købt det, lyder opfordringen.