Fortsæt til indhold

Butik i Hinnerup lukker: Udkonkurreret af nethandel og supermarkeder

Den sidste boghandel i Favrskov Kommune drejer nøglen om.

Samfund

I foråret 2022 lukkede boghandleren i Hadsten.

Halvandet år senere, i efteråret 2023, lukkede boghandleren i Hammel.

Og nu efter yderligere halvandet år lukker den sidste boghandel i Favrskov Kommune, Kontur Hinnerup, der er medlem af Kontur kæden.

Butikken oplyser på Facebook, at det efter mange år i Hinnerup nu desværre er slut.

»Færre kunder, grundet nethandel, supermarkedspriser og opgravning af gaden, gør vi ikke længere kan få enderne til at nå sammen.«

Butikken holder ophørsudsalg og forventer, at sidste åbningsdag bliver i starten af august.

»Tak til alle jer der har støttet os gennem årene.«