Fortsæt til indhold

Kloakarbejde lukker vej i hele juni: Arbejde med regnvandsledninger og ny tunnel

Arbejdet med kloakseparering langs Rønde Hovedgade genoptages igen efter sommerferien.

Samfund

Århusvej vil ved et stykke ved Rønde vil være lukket fra uge 24 til 27.

Dette sker i forbindelse med et omfattende anlægsarbejde, hvor der skal etableres nye kloak- og regnvandsledninger.

Samtidig anlægges en tunnel under vejen, som skal skabe en sikker forbindelse fra skole og hal til det kommende rekreative område ved Knubbro Bæk.

Arbejdet udføres af Aqua Djurs og er første skridt i separat-kloakeringen af Rønde Hovedgade.

Først anlægges et bassin syd for Århusvej – tæt på spejderpladsen – og senere på året følger nye ledninger, blandt andet på Hovedgaden.

Der er omkørsel via Skrejrupvej og Føllevej i hele perioden.

Arbejdet med kloakseparering langs Rønde Hovedgade genoptages igen efter sommerferien – formentlig i begyndelsen af september 2025.

Tunnel og områdeopdeling

Knubbro Bæk, området over for Rønde Idrætscenter på modsatte side af Århusvej, står over for en omfattende transformation.

På et nyligt borgermøde i Rønde Idrætscenter præsenterede projektleder og arkitekt Katrine Rogild Storm Herget, Syddjurs Kommune, Planerne for Knubbro Bæk, der har snoet sig gennem landskabet siden tiden efter den sidste istid.

Knubbro Bæk har gennem årtusinder været en livgivende kilde for både mennesker og natur. Fra de første bosættere omkring 11.000 f.Kr. til landbrug og fiskeri har bækken spillet en central rolle i områdets udvikling. Den markerer en naturlig grænse mellem Følle og Rønde og har bidraget til områdets naturskønne karakter