Revyen fyldte Byhallen med humor og hjerte - til tider absurd humor i højeste gear
Thomas Nymanns monolog imponerede med Halløj på Badehotellet humor. Den surrealistiske og absurde tone i monologen om »Chefkonsulent Poul Møller« satte scenen for en underholdende aften.
Årets revy i Kolind en lørdag i juni er en festlig fejring af lokalsamfundet, hvor humor og hjerte går hånd i hånd. Det er en aften, der bekræfter, hvorfor denne revy er et af årets højdepunkter.
Lokale referencer
Revyen er som et autistisk rum, hvor kun de indviede forstår de finurlige referencer og interne jokes, der knytter sig til Kolinds unikke historie og mennesker.
Monty Python og Badehotellet
Det tog alligevel lidt tid, før taget lettede i Byhallen i lørdags, og der gik Monty Python og Halløj på Badehotellet i den. Men da det skete, var salen solgt, og stemningen på kogepunktet.
Thomas Nymanns monolog
Forrygende Thomas Nymanns monolog om »Chefkonsulent Poul Møller« angav tonen. Den tidligere ungdomsskoleleder, skoleleder og direktør ved Syddjurs Kommune fik ikke sin bekomst i den forstand, at historien handlede om Poul Møllers gøren og laden.
Nej, det var den veltunede tekst, skrevet af Thomas Nymann selv - eller Fister, som han hedder på de kanter - som med sin surrealistiske og absurde tone tog kegler.
Absurd humor
Er det sjovt at vende tingene på hovedet og tage livtag med, hvordan man gør Syddjursøkonomien bedre ved at skrue på en række håndtag med det formål at formindske udgifterne til ældre og mennesker på overførselsindkomster?
Ja, gu’ er det så.
Når det sker med den underspillethed, som Thomas Nymann er en sand mester i.
Løsningsforslagene var de rene perler: 1. Tvungne rygestartskurser til alle ældre på 65 og derover. 2. Hæve promillen for spritkørsel til to og mere fra samme skuffe.
Hans rablende parodi på den evigt storgrinende indehaver af Danbolig i byen, Mikkel K, var vild og vovet og sad lige i skabet.
Bedemandens væksteventyr
Den lokale bedemand, Søren Rønde Hansen, havde givet håndslag til »Poul Møller« om, at branchen var parat til et væksteventyr til gavn for forretningen og Syddjursøkonomien, når man nu gik glip af det i forbindelse med coronaepidemien.
Kasper Kolstrup Møller
Kolind Revyen havde comeback til borgmesterkandidat Kasper Kolstrup Møller, og det var en genvinst. Hvis Thomas Nymann kan underspille, så kan Kolstrup overspille uden at det bliver hændervridende.
Det er en kunst.
Hans rablende parodi på den evigt storgrinende indehaver af Danbolig i byen, Mikkel K, var vild og vovet og sad lige i skabet.
Afsluttende nummer
Det samme gjorde det afsluttende nummer »Vi mangler en præst ...«, hvor samtlige medvirkende leverede et potpourri af up-tempo sange, som sørgede for en skarp afslutning.
En smuk og flot hyldest til byens seneste sognepræst, Anne Kirstine Langkjer, som sluttede sit virke med udgangen af oktober 2018 og fortsat ikke er afløst. En ny er fundet, men Kirkeministeriet skal først melde ud, før afløserens navn kendes.
Musikalsk troldmand
Det er sjældent, at det musikalske enmandsband trækkes frem i rampelyset, men den musikalske troldmand Jesper Mogensen kan sit kram og trylle på sine tangenter med backing, så det er en fryd.
Han er så afgørende for, at revyen bliver til det, den er.
Sangene på velkendte poptoner er så velarrangerede og kongenialt akkompagneret, at selv den dårligste sanger kommer til at lyde som en af De Tre Tenorer. Forståeligt at sangene bliver flere og flere i revyen med den mand bag tangenterne.
Et forslag
Kolind Revyen startede et andet år i 1970’erne og har holdt sig flot kørende siden.
Undervejs er der skiftet ud, og unge talenter er hevet ind.
Måske er tiden kommet til ikke at udskifte, men bringe lidt ungdommeligt vovemod med, der kan udfordre den nuværende trup og bidrage med historier, vinkler og sange fra det univers, som fylder hos nutidens unge.
Det vil være velgørende at gøre i 2026 og være med til at trække ungdomsgenerationen til fest.
Missing link
Så ind med the missing link i god tid, så Kolind Revyen fortsat kan fungere som et levende arkiv, hvor historier om byens personligheder, begivenheder og udvikling bliver fortalt og genfortalt. Kolind Revyen må aldrig forgå. Den er sammenhængskraften i den gamle markedsby.
Hvis den ikke havde været der, var man simpelthen nødt til at opfinde den.
Lokalhistorie på højt plan
Det er lokalhistorie på højt plan. Det er kulturhistorie af højeste karat.
Det er sagt før, men en krønikeskriver i fremtiden vil kunne bruge revyens programmer som kilder til at forstå Kolinds historie.
Bær venligst over med denne anmeldelse, hvis du er humorforladt, woke og politisk korrekt.
Men denne anmelder stormorede sig på 20. år. og grinede helt uhæmmet - som stort set resten af de 300 på lægterne.
Fem hatte herfra!