Fortsæt til indhold

Giftstof fundet i rosiner: Her er de solgt

Rosinerne er solgt i butikker i hele landet.

Samfund
jro

The Whole Company tilbagekalder økologiske Thompson-rosiner, da der konstateret et for højt indhold af ochratoxin A i produkterne.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

»Ochratoksin A er et mykotoksin, der er et giftstof, der dannes af skimmelsvampe under lagring. Det dannes af skimmelsvampen P. verrucosum ved relativt lav temperatur og relativt højt fugtighed,« forklarer Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Det betyder samtidig, at en sundhedsmæssig risiko ikke kan udelukkes.

Det drejer sig om følgende produkter:

Trope Øko Thompson Rosiner 250 gram. Batch nr.: 8026352; Bedst før-dato: 28.05.2026.

Trope Øko Thompson Rosiner 250 gram. Batch nr.: 8025709; Bedst før-dato: 25.03.2026.

Irma Øko Thompson Rosiner 300 gram. Batch nr.: 8026191; Bedst før-dato: 16.02.2026. Batch nr.: 8026089; Bedst før-dato: 28.01.2025. Batch nr.: 8025878; Bedst før-dato: 09.01.2026.

Her er produkterne solgt:

Trope Øko Thompson Rosiner 250 g; Batch nr.: 8026352. Produktet er solgt i Rema 1000-butikker over hele landet.

Trope Øko Thompson Rosiner 250 g; Batch nr.: 8025709. Produktet er solgt i Netto-butikker over hele landet.

Irma Øko Thompson Rosiner 300 g; Batch nr.: 8026191, 8026089, 8025878. Produktet er solgt i Coop-butikker over hele landet.

»Det afgørende er, at forbrugerne ikke har et højt indtag af ochratoxin A igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Forbrugerne vil derfor ikke opleve akutte symptomer,« skriver Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt eller at kassere dem.

Læs mere om ochratoxin A her