Fortsæt til indhold

Ny formand og nyt hold skal sikre fremtiden for hæderkronet idrætsforening

Nina Zacher er ny formand for KPI og skal styrke sammenhængskraften mellem underafdelingerne.

Samfund

KPI har konstitueret en ny bestyrelse, og Nina Zacher er blevet valgt som formand.

Med hendes erfaring som fritidskonsulent i Norddjurs Kommune, hvor hun arbejder med idrætsforeninger, idrætshaller og puljer, er hun godt klædt på til opgaven.

Nina Zacher er ikke indfødt KPI’er, men har været en aktiv del af foreningen i nogle år nu.

Hun spiller fodbold i klubben og er medlem af fodboldafdelingens bestyrelse.

En af den nye bestyrelses store opgaver bliver at styrke sammenhængskraften mellem KPI’s underafdelinger. Den nye struktur, som bestyrelsen har arbejdet på, skal gøre samarbejdet mellem afdelingerne mere integreret og effektivt. Dette vil ikke kun styrke den interne kommunikation, men også evnen til at gennemføre fælles projekter og initiativer.

Den nye bestyrelse består af følgende medlemmer: Simon Lang som næstformand, Rasmus Møller og Sanne Schouby som kasserere, samt Dorthe Bach og Jens Hunsballe som menige medlemmer.

Nichlas Kruse Hansen, som har delt formandskabet med Sanne Schouby de seneste syv år, udtræder af bestyrelsen.