Fortsæt til indhold

Få ægte varer med hjem: Undgå kopivarer på ferien

Når danskerne drager på ferie i udlandet, er shopping ofte en del af oplevelsen. Billige mærkevarer kan virke fristende, men vær opmærksom: Kopivarer kan udgøre en risiko for din og din families sikkerhed.

Samfund

En flot taske, et par solbriller eller måske en designerjakke… Sommerferien i udlandet byder ofte på fristende tilbud fra gadesælgere og lokale markeder, hvor varerne bugner - lige fra tøj, ure og smykker til elektronik - og til attraktive priser.

Men her lurer risikoen for kopivarer, og det kan være svært at afgøre, om det ferieminde, du har udset dig, er ægte.

Og bag de fristende og polerede overflader kan der gemme sig farlige og sundhedsskadelige produkter.

»Handlen med kopivarer understøtter ofte organiserede kriminelle grupper, der også kan være involveret i andre former for alvorlig kriminalitet - for eksempel handel med narkotika, ulovlig våbenbesiddelse og tvangsarbejde. Desuden kan der være sundheds- og sikkerhedsmæssige farer forbundet med kopivarer. Elektronik som mobilopladere kan risikere at bryde i brand, og falsk legetøj, tøj og kosmetik kan indeholde sundhedsskadelige stoffer,« siger sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen, Barbara Suhr-Jessen, i en pressemeddelelse.

Samtidig giver styrelsen også råd til, hvordan du kan spotte og undgå kopivarer og på den måde kun bringe ægte ferieminder med hjem.

Du kan også læs mere på jegvælgerægte.dk.

Hjemmesiden drives af 11 myndigheder, som samarbejder tæt om at bekæmpe kopivarer.