Knud har jubilæum – og det bliver hans sidste: »Måske er en interesseret i at overtage«

Knud Silkjær tager imod på parkeringspladsen foran Balderus i Hadsten. Håndtrykket afslører, at denne virksomhedsleder ikke har kontorfingre, men arbejdshænder med ru hud. Han er stolefletter og vant til at stå og trække snore på stole.

»Det er hårdt for hænderne,« siger han.

Knud Silkjær har været indehaver af Balderus siden 2005, hvor han overtog virksomheden fra Leif Mortensen.

»Vi byttede egentlig bare kasketter. Jeg blev leder, og han blev medarbejder, og det har han været lige siden. Han stoppede sidste år, da han var 81 år,« fortæller Knud Silkjær.

Fra flet til totalløsning

Knud Silkjærs vej ind i branchen kan bedst betegnes som tilfældig. Han havde job som graver og kirketjener i en deltidsstilling.

»Jeg ville jo gerne have smør på brødet, så jeg ledte efter noget at supplere indtægten med. Jeg hørte så, at Balderus muligvis havde en deltidsstilling. Jeg fik stillingen og kom i mesterlære hos Leif Mortensen. Så i fire år havde jeg både job i kirken og her,« lyder det fra Knud Silkjær.

Dengang tilbød Balderus kun stolefletning, og Knud Silkjær mente, at virksomheden kunne have gavn af at udvide kompetencerne. Da han overtog styringen, sørgede han først for, at Balderus fik en god hjemmeside, og det gav hurtigt gevinst.

»På et år fordoblede jeg omsætningen, og så ansatte vi en tredje medarbejder på deltid.«

I 2008 udvidede Knud værkstedet fra 70 til 150 kvadratmeter, og i 2017 flyttede Balderus ud på Over Hadstenvej 26, hvor den ligger i dag.

»Flytningen gav helt nye muligheder. Vi kunne udvide med snedkerværksted og polstring, og i dag kan vi reparere alle møbler for private, virksomheder og kirker. Udvidelsen betød igen, at omsætningen skød i vejret,« fortæller han.

Nostalgi og værdi

I dag er fordelingen mellem private kunder og virksomheder 50/50. For 20 år siden var 70 til 80 procent private. Ændringen i fordelingen skyldes blandt andet, at der er blevet et øget fokus på genbrug.

»Vi kan helt sikkert mærke, at der er blevet større interesse for at bevare møbler i stedet for bare at smide ud og købe nyt. Det er en udvikling, der både sker hos private og i virksomheder,« konstaterer han.

Det er hovedsageligt de dyre stole, Balderus har med at gøre, men det er ikke udelukkende de stole med velkendte designernavne, der finder vej til virksomheden.

»De fleste stole er selvfølgelig i den gode klasse. Men vi får også møbler ind, som udelukkende har affektionsværdi. Det kan for eksempel være arvestykker, som ikke er noget værd rent økonomisk, men som har en historie for kunderne, og det er dejligt at være med til at bevare noget historie,« fortæller Knud Silkjær.

Men antallet af opgaver afhænger meget af, hvordan verden ser ud. Da Corona brød ud, var Balderus en af de virksomheder, hvor man kunne klappe i hænderne, fordi ordrebogen hurtigt blev fyldt ud.

»Folk havde jo lige pludselig en masse penge, som de ikke kunne bruge. De kunne ikke samles, og de kunne ikke rejse. Men de kunne godt få renoveret deres møbler, og det mærkede vi i høj grad,« siger han og fortsætter:

»Lige efter Corona var vi 13 ansatte. Men så kom krigen i Ukraine, og med den kom også en masse usikkerhed. Derfor er vi nu nede på syv mand, og det er nok i det leje, vi skal være.«

Slutdatoen er sat

Gennem de 20 år, Knud har været leder, er der opgaver, som han husker bedre end andre.

»Da Wegner ville være fyldt 100 år i 2014, skulle der laves en gyngestol i dobbelt størrelse, og vi skulle flette sædet. Det blev flettet i reb, og det tog seks timer for to mand at udføre opgaven,« fortæller han og fortsætter med en opgave, som Balderus står med lige nu:

»Vi skal lave et loft til et krydstogtskib. De ville gerne have et maritimt udtryk, og det kan vi levere med flet i reb. Vi forhandlede med firmaet i et halvt år og har nu fået opgaven.«

De 20 år bliver også Knud Silkjærs sidste runde jubilæum som indehaver af Balderus, som man kender det i dag. Senest om fem år kan det nemlig være slut.

»Om fem år bliver jeg 70, og jeg har besluttet, at jeg til den tid ikke skal være leder, som jeg er i dag. Det kan være, at der melder sig en, der er interesseret i at overtage, ellers drosler jeg helt ned, så jeg er ene mand i firmaet. Jeg vil gerne gøre det lettest for mig selv, og på den måde skal jeg kun tænke på mig og ikke have noget personaleansvar.«